Super Bowl skæpper godt i tv-kæmpes kasse

Udgivet den 08-05-2014  |  kl. 07:04  |  

Amerikanske 21st Century Fox, der står bag blandt andet filmproducenten 20th Century Fox og tv-kanalen Fox, kom flot ud af tredje kvartal af sit forskudte regnskabsår 2013/14.

Særligt verdens største sportsbegivenhed, Super Bowl, gav grund til at smile hele vejen til banken for den stenrige ejer, mediemogulen Rupert Murdoch. Hele 112,2 mio. seere så finalen i amerikansk fodbold mellem Seattle Seahawks og Denver Broncos på Fox.

Det er seerrekord og var stærkt medvirkende til, at 21st Century Fox leverede en justeret indtjening per aktie på 0,47 dollar i tredje kvartal mod ventet 0,35 dollar blandt analytikerne ifølge Bloomberg News.

Resultatet blev realiseret på baggrund af en omsætning på 8,22 mia. dollar mod ventet 8 mia. dollar.

- Fox resultater var imponerende, særligt fordi flere af dets konkurrenter har rapporteret svagere end ventet reklametrends i kvartalet. Super Bowl fortsætter med at være en seertals- og reklamekæmpe, siger Paul Sweeney, der er analytiker hos Bloomberg Industries, til Bloomberg News.

Aktien i 21st Century Fox steg med 2,7 pct. til 32,25 dollar i det amerikanske eftermarked.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

14:57 USA/tendens: Amekanske indeks har udsigt til en puster i hård måned for aktier
14:49 Amerikansk biotekselskab går til vejrs på partneraftale med Pfizer
14:33 Amerikansk ordreindgang steg i august
14:29 Valuta: Japansk yen nærmer sig laveste niveau i et år
14:02 Tørlastindeks forsætter sin optur og fastholder højeste niveau siden december sidste år
13:06 Sydbank venter "en del Vestas-ordrer" de kommende dage - USA-ordrer springer i øjene
12:25 Costco-aktien sætter sig efter svagt salg i fjerde kvartal
12:22 Europa/aktier: Roche stiger mens ejendomsselskaber dykker på forudsigelse
11:58 Topchef hos Tryg: Står klippefast på 2024-mål men vi tilpasser os realiteterne
11:56 Forsikringskoncernen Tryg justerer strategien og afskediger 250-270 medarbejdere
11:48 Obligationer/middag: Renten viger mens tyske tal skuffer
11:44 Aktier/middag: DSV styger til toppen efter hævet anbefaling - Ørsted dykker på kursmål
11:21 Danskernes opsparing voksede i august trods højere renter og priser
10:15 Chefstrateg om udsigt til amerikansk nedlukning: Efterhånden en normal begivenhed
09:10 Aktier/åbning: DSV stryger til tops efter løftet anbefaling i rentesurt C25
08:46 Obligationer/åbning: Renten tikker yderligere op - tyske tal skuffer
08:10 Mærsk-konkurrenten Mitsui OSK vil prioritere investeringer fremfor aktietilbagekøb
08:07 Tysk forbrugertillid bakkede mere end ventet i oktober
08:06 Aktier/tendens: DSV får løftet anbefaling og Ørsted får sakset sit kursmål
08:00 Lille fald i feriehusovernatninger i sommerperioden