Ansvarsfraskrivelse: Indholdet på NPinvestor er alene til generel information og udgør ikke finansiel, skattemæssig eller juridisk rådgivning. Dele af indholdet er udarbejdet med AI-værktøjer og kan indeholde fejl — søg professionel rådgivning ved behov. Investering indebærer risiko for tab, og historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. NPinvestor anvender affiliate-links og kan modtage provision, når du går videre til vores partnere; det påvirker ikke din pris. Lån forudsætter, at du er fyldt 18 år, og vores partnere kreditvurderer altid ansøgere (bl.a. via RKI). Læs altid de fulde vilkår og betingelser hos den enkelte udbyder, før du investerer eller optager lån.
Den amerikanske inflation steg med 3,5 pct. år-til-år i juni – lavere end de ventede 3,8 pct., viser tal fra Bureau of Labor Statistics. Måned-til-måned faldt forbrugerpriserne endda med 0,8 pct., det største enkeltmånedsfald siden april 2020. Det svagere inflationstal har på kort tid ændret markedets forventninger til Federal Reserves næste træk markant.
Ifølge CoinDesk faldt sandsynligheden for en Fed-renteforhøjelse fra 43 pct. til blot 13 pct. i kølvandet på tallene. Investorerne retter nu blikket mod Federal Reserves møde i september, hvor centralbanken ventes at give yderligere signaler om den fremtidige rentekurs.
Iran-konflikten satte sit præg på tallene
Nedgangen i juni skal ses i lyset af en kortvarig våbenhvile mellem USA og Iran, som midlertidigt fik energipriserne til at falde, skriver The Guardian. Det gav et pusterum efter måneder med stigende priser – i maj toppede den årlige inflation på hele 4,2 pct., det højeste niveau i tre år, drevet af krigsrelaterede energipriser.
Roen har dog vist sig kortvarig. Nye angreb har siden sendt oliepriserne op igen, og den gennemsnitlige benzinpris i USA ligger nu omkring 0,70 dollar højere per gallon sammenlignet med sidste år. Det betyder, at det lavere inflationstal for juni kan vise sig at være et øjebliksbillede snarere end en varig tendens, hvis konflikten i Mellemøsten eskalerer yderligere.
Markederne reagerede hurtigt
Det svagere inflationstal fik hurtigt afsmittende effekt på flere markeder. Ifølge CoinDesk nærmede bitcoin sig 65.000 dollar, drevet af forventningen om, at Fed nu er mindre tilbøjelig til at stramme pengepolitikken yderligere. Kryptomarkedet, der generelt er følsomt over for renteforventninger, tog tallene som et positivt signal.
Også de amerikanske rentemarkeder reagerede med det samme, da investorerne nedjusterede sandsynligheden for yderligere stramninger fra centralbanken. Analytikere peger på, at markedet nu i højere grad prisfastsætter en pause i rentestigningerne – eller ligefrem mulige lempelser senere på året – hvis inflationen fortsætter med at aftage.
Hvad betyder det for danske investorer
For danske investorer er amerikanske renteforventninger sjældent uden betydning. Lavere odds for en Fed-renteforhøjelse svækker typisk dollaren over for euroen og dermed kronen, hvilket kan påvirke afkastet på amerikanske aktier og obligationer i danske porteføljer. Samtidig plejer risikoaktiver som aktier og kryptovaluta at reagere positivt på udsigten til en mere lempelig pengepolitik.
Men usikkerheden om energipriserne som følge af konflikten mellem USA og Iran betyder, at billedet langt fra er entydigt. Stiger olieprisen yderligere i de kommende måneder, kan det hurtigt sætte nyt pres på inflationen og dermed vende markedets forventninger til Federal Reserve igen. Investorer bør derfor holde øje med både udviklingen i Mellemøsten og Feds kommentarer frem mod septembermødet.
Læs også: Dollaren svækkes efter overraskende svag amerikansk inflation i juni
Kilder: Investing.com, CoinDesk, CNBC, The Guardian
