Svensk industrikæmpe brager op efter bedre end ventet regnskab

Udgivet den 21-10-2019  |  kl. 12:30  |  

Den svenske industrikæmpe Atlas Copco jerner op på børsen i Sverige, efter at selskabet klarede sig bedre end ventet igennem tredje kvartal af 2019.

Selskabet kunne mandag middag præsentere en omsætning på 26,68 mia. svenske kr. Til sammenligning havde analytikerne ifølge Infront Data estimeret omsætningen til 25,20 mia. svenske kr.

Atlas Copco viste derudover et justeret driftsresultat på 5,88 mia. svenske kr., hvor forventningen lød på 5,52 mia. svenske kr., og overraskede endvidere med en organisk ordreindgang på 6 pct. mod analytikernes forventning på 0,9 pct.

Aktien stiger 8,5 pct. til 331,20 svenske kr. efter offentliggørelsen. Inden regnskabet lå aktien med et plus på 2,9 pct.

/ritzau/FINANS

Mads Sejer Nielsen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Relaterede nyheder