Svensk lydbogstjeneste stiger efter passering af millionmilepæl

Udgivet den 12-08-2019  |  kl. 14:53  |  

Aktien i svenske Storytel stiger mandag eftermiddag, efter at lydbogstjenesten tidligere på dagen har kunnet meddele, at den har rundet en million betalende abonnenter.

I en pressemeddelelse fra Storytel fremgår det ifølge det svenske erhvervsmedie Dagens Industri, at antallet af betalende abonnenter er steget med over 200.000 siden begyndelsen af året, og at der nu er mere end en million brugere, som betaler for at anvende Storytels tjeneste.

- Jeg er meget bevæget og meget taknemmelig for den fantastiske modtagelse, som Storytel får hver dag fra folk over hele verden, der elsker historier. Det motiverer og inspirerer os til at fortsætte med at være passionerede og innovative og blive ved med at udfordre os selv til at udvikle nye features og nye fantastiske læseoplevelser sammen med både forfattere og brugere.

- En million gange tak til vores fantastiske brugere, lyder det i meddelelsen fra Jonas Tellander, der er administrerende direktør hos Storytel, ifølge Dagens Industri.

Herhjemme er Storytel blandt andet kendt for i 2016 at have overtaget den danske e-bogstjeneste Mofibo for et trecifret millionbeløb. Mofibo, der var stiftet af serieiværksætteren Morten Strunge, havde i 2016 flere end 40.000 betalende kunder og samarbejde med en række teleselskaber.

På børsen i Stockholm stiger Storytel-aktien mandag eftermiddag 3,3 pct. til 113,60 svenske kr. Det sker i et ellers generelt smånegativt aktiemarked.

/ritzau/FINANS

Dan Petersen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,45%
 
23/08/19

 
9,21%
 
23/08/19

 
4,50%
 
23/08/19

 
1,69%
 
23/08/19

 
1,02%
 
23/08/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder