Svenske SEB skuffer på nettorenter men leverer større overskud end ventet
Selvom den vigtige post for nettorenter skuffer en smule hos svenske SEB, kan storbanken alligevel fremvise et større overskud i tredje kvartal end ventet.
SEB genererede i kvartalet et overskud på 9,45 mia. svenske kr., mens analytikerne ifølge Direkt, der henviser til estimater fra Infront, havde ventet 8,52 mia. svenske kr.
I tredje kvartal sidste år var overskuddet på 10,58 mia. svenske kr.
Nettorenteindtægterne var i kvartalet på 11,06 mia. svenske kr., mens analytikerne havde regnet med et lidt højere niveau på 11,33 mia. svenske kr. mod 12,25 mia. svenske kr. i tredje kvartal sidste år.
Det er posten finansielle nettotransaktioner, der er den store svingfaktor i regnskabet og som analytikerne har ramt en del ved siden af.
Her kan banken nemlig fremvise en noget større indtægt end ventet på 3,77 mia. svenske kr. Analytikerne havde kun ventet 2,33 mia. svenske kr.
I forhold til den post noterer banken, at der har været positive værdiansættelseseffekter for valuta- og rentepositioner.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯ Udenlandsk selskab❯