Svinepriser op med 50 øre

Udgivet den 11-06-1999  |  kl. 13:22  |  

København--11. juni--NetPosten--Den danske landsnotering på svin hæves fra på mandag med 50 øre til 7,60 kr. pr. kg, hvilket især skyldes, at handelen med ferske skinker på det europæiske marked i denne uge foregår til stigende priser. Det oplyser De Danske Slagterier fredag.

Markedssituationen har naturligvis været under kraftig påvirkning af udviklingen i den belgiske dioxin-sag. Umiddelbart gav slagtestoppet i Belgien en positiv effekt på priserne, og formanden for Danske Slagterier, Bent C. Lassen, tror stadig på en stigende prisudvikling på lidt længere sigt.

Udgivet af: NPinvestordk