TCM Group A/S: Indkaldelse til generalforsamling 2020

Udgivet den 20-05-2020  |  kl. 11:21  |  

SELSKABSMEDDELELSE                                                                                                                    

Nr. 63/2020

Tvis, 20. maj 2020

TCM Group A/S afholder ordinær generalforsamling den 11. juni 2020 kl. 17:00 på selskabets adresse, Skautrupvej 22b, Tvis, 7500 Holstebro.

Indkaldelse til og dagsorden for generalforsamlingen er vedlagt denne meddelelse.

Bestyrelsesformand Sanna Suvanto Harsaae:
"I forbindelse med indkaldelse til generalforsamling i TCM Group d. 11. juni har bestyrelsen efter grundig overvejelse besluttet at indstille til generalforsamlingen, at der ikke udloddes udbytte i 2020. Dette for at sikre tilstrækkelig finansiel styrke i den kommende periode, selvom vi kortsigtet ikke oplever en effekt af Covid-19. På det mellemlange sigt er der en generel usikkerhed om Covid-19 og den potentielle afledte økonomiske effekt heraf.

Såfremt vi gennem perioden frem til næste ordinære generalforsamling fastholder vores finansielle styrke, vil vi vurdere muligheden for en ekstraordinær udbytteudlodning i tillæg til vores udbyttepolitik, som i øvrigt fortsat er gældende."


For yderligere information:
Sanna Suvanto Harsaae, Bestyrelsesformand TCM Group A/S, +45 97 43 52 00
Torben Paulin, CEO TCM Group A/S, +45 21 21 04 64

Om TCM Group

TCM Group er Skandinaviens tredjestørste producent af køkkener og badeværelses- og opbevaringsmøbler. Produkterne er dansk design, produceres i Danmark og er rodfæstet i en stolt tradition for kvalitet og solidt håndværk. TCM Group fører en multibrand-strategi, hvor Svane Køkkenet er det primære brand, mens de øvrige brands er Tvis Køkkener, Nettoline og kitchn. Samlet dækker disse brands hele prisspektret, og de sælges gennem ca. 135 forhandlere i Danmark og resten af Skandinavien. Endvidere sælger TCM Group private labelkøkkenmærker gennem gør det selv-forretninger i Danmark og uafhængige køkkenforretninger i Norge. Yderligere oplysninger fås på hjemmesiden www.tcmgroup.dk.


Vedhæftede filer

63. Indkaldelse til generalforsamling Indkaldelse til generalforsamling juni 2020 Bilag 1 Vederlagspolitik Tilmeldingsblanket generalforsamling Juni 2020 Brevstemme fuldmagtsblanket juni 2020

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder