TCM Group udskyder ordinær generalforsamling planlagt til den 31. marts 2020 og suspenderer finansielle forventninger til 2020

Udgivet den 27-03-2020  |  kl. 09:14  |  

SELSKABSMEDDELELSE
                                                         
Nr. 60/2020

                             Tvis, 27. marts 2020

TCM Group udskyder ordinær generalforsamling planlagt til den 31. marts 2020 og suspenderer finansielle forventninger til 2020

Bestyrelsen i TCM Group har i dag besluttet at udskyde den ordinære generalforsamling, der var indkaldt til afholdelse den 31. marts 2020, som en konsekvens af udbruddet af Covid-19 virus og den danske regerings og myndigheders generelle tiltag til at reducere spredningen af virussen.

Der vil i rette tid blive indkaldt til ordinær generalforsamling på et andet tidspunkt, når regeringens begrænsninger og henstillinger tillader det.

På grund af øget usikkerhed og manglende gennemsigtighed til at vurdere påvirkningen af virusudbruddet på markedet og TCM Group's økonomiske resultater har bestyrelsen besluttet at suspendere de finansielle forventninger til 2020.



For yderligere information:
CEO, Torben Paulin, TCM Group, +45 97 43 52 00

Om TCM Group
TCM Group er Skandinaviens tredjestørste producent af køkkener og badeværelses- og opbevaringsmøbler. Produkterne er dansk design, produceres i Danmark og er rodfæstet i en stolt tradition for kvalitet og solidt håndværk. TCM Group fører en multibrand-strategi, hvor Svane Køkkenet er det primære brand, mens de øvrige brands er Tvis Køkkener, Nettoline og kitchn. Samlet dækker disse brands hele prisspektret, og de sælges gennem ca. 135 forhandlere i Danmark og resten af Skandinavien. Endvidere sælger TCM Group private labelkøkkenmærker gennem gør det selv-forretninger i Danmark og uafhængige køkkenforretninger i Norge. Yderligere oplysninger fås på hjemmesiden www.tcmgroup.dk.

Vedhæftet fil

60. GF udsættelse og suspendering finansielle forventninger

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder