TDC/Kepler: Ser ringe sandsynlighed for modbud

Udgivet den 13-02-2018  |  kl. 12:23  |  
TDC - Butik

Der kommer næppe et modbud på TDC, vurderer børshuset Kepler Cheuvreux, der regner med, at konsortiet med pensionskasserne PFA, PKA, ATP og australske Macqaurie får held til at overtage den danske televirksomhed.

Det fremgår af en e-mail-kommentar fra finanshuset, skriver Bloomberg News.

Svenske Telia har godt nok ført drøftelser med TDC tidligere i år, men har ifølge Keplers analyseteam ingen interesse i at overtage sin danske konkurrent på grund af en høj værdiansættelse.

Også norske Telenor har været nævnt som mulig køber, selv om Kepler dog ikke tillægger disse forlydender større vægt.

Samtidig vurderes både Telenor og Telia at få svært ved at trække ekstra værdi ud af TDC ved den nuværende budkurs på 50,25 kr., mener Kepler Cheuvreux.

Derudover blokerede EU's konkurrencemyndigheder i 2015 for en planlagt sammenlægning mellem Telenor og Telias danske forretning, så en sammenlægning af Telenor og TDC virker også af den grund usandsynlig og vil næppe blive tilladt uden væsentlige indrømmelser, vurderer Kepler Cheuvreux ifølge Bloomberg.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
16:50:02

 
0,00%
 
19:40:01

 
-0,75%
 
16:50:02

 
0,00%
 
19:40:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder