TDC's aktionærer har talt: Selskabet bliver solgt til konsortium

Udgivet den 05-04-2018  |  kl. 13:38  |  

TDC bliver solgt til et konsortium bestående af de danske pensionskasser ATP, PFA, PKA og den australske investeringsbank Macquarie.

Det står klart, efter at 88 pct. af TDC's aktionærer har takket ja til købstilbuddet fra kvartetten på 50,25 kr. per aktie. Det oplyser teleselskabet i en meddelelse til fondsbørsen.

Mindst to tredjedele af aktionærerne skulle acceptere tilbuddet, for at handlen ville blive gennemført. Konsortiet har allerede fået myndighedernes godkendelse af købet.

Med aktionærernes velsignelse er der næsten sat punktum for et hektisk forløb i 2018.

I starten af februar annoncerede TDC et opkøb af den svenske Viasat-ejer MTG Nordics, hvorefter det få dage senere kom frem - via et lækket dokument i pressen - at konsortiet var interesseret i at købe teleselskabet.

I første omgang afviste TDC konsortiets bud, men de store aktionærer pressede på for et salg, og derfor endte bestyrelsen med at forhandle et salg igennem, som det efterfølgende anbefalede aktionærerne at takke ja til.

Konsortiets planer for fremtiden er især fokuseret på udvikling af TDC's netværk i Danmark og i mindre grad tv og underholding, som var planen hos TDC's nuværende ledelse og bestyrelse.

- Med den majoritet af aktionærer, som har accepteret vores tilbud, er det med tilfredshed, at vi har nået denne vigtige milepæl, hvor TDC nu bevæger sig over i et nyt langsigtet ejerskab, siger PFA-direktør Allan Polack på vegne af konsortiet i en skriftlig kommentar.

- Som et konsortium af erfarne investorer vil vi nu rette vores fokus mod at realisere vores vision for TDC, der i konsortiets langsigtede ejerskab vil spille en førende rolle i udviklingen af fremtidens digitale infrastruktur i Danmark, siger han.

Konsortiet har tidligere varslet, at det vil splitte TDC i tre dele. Et selskab skal fokusere på netværk, det andet vil indeholde de kommercielle aktiviteter på det danske marked, og det tredje vil have fokus på det norske marked.

Konsortiet har officielt lagt op til at fortsætte med den nuværende direktion, mens bestyrelsen skal skiftes.

Planen er desuden at afnotere TDC fra børsen i København. Det er usikkert, hvorvidt det sker, da der normalt har været praksis for, at en aktionær skal eje mindst 90 pct. af et selskab for at få lov.

I 2016 blev rederiet Molslinjen dog afnoteret, selv om den største aktionær kun havde i underkanten af 90 pct. af aktierne.

Handlen ventes at blive gennemført 4. maj.

/ritzau/FINANS

Aske Muff

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Unibrew bragede i vejret i fladt marked
17:42 Trifork-aktionærer vedtager mindre navneændring
17:16 Stoltenberg: Nato enes om at sende mere luftværn til Ukraine
17:06 Unibrew lægger knap 4 mia. kr. til markedsværdi efter største stigning i 15 år
17:04 Fredagens obligationer: Bekymring og rentefaldt vendt til lettelse og rentestigninger
17:03 Fredagens aktier: Unibrew i hovedrollen med største stigning i 15 år efter opjustering
16:42 Amerikansk Widex-chef kan godt se sig i VA igen - men ingen beslutning truffet
16:34 ECB-medlem: Europa kan trykke på renteknappen før USA men forskellen vil kunne mærkes
16:23 American Express tiltrækker kvalitetskunder og slår forventninger i første kvartal
15:57 Ørsted indgår endelig aftale med partner om køb af resten af amerikansk vindprojekt
15:46 USA/åbning: Netflix falder tungt i blandet amerikansk aktiestart
14:18 USA/tendens: Futures retter sig efter store fald tidligt fredag - Netflix i fokus
13:05 Procter & Gamble tjente mere end ventet men skuffer med salget
13:03 Valuta: Usikkerhed styrker schweizerfranc - og yoyo i euro-dollar
12:20 Europa/aktier: Unibrew og L'Oreal til tops i konfliktfyldt aktiemarked
11:56 Obligationer/middag: Bekymringer for situationen i Mellemøsten bag beskedent rentefald
11:44 Aktier/middag: Unibrew i vejret og positiv afsmitning på Carlsberg i negativt aktiemarked
11:37 Unibrew ser fortsat flad volumenvækst trods god start på året
10:25 Unibrew er foran planen: Produktionen i nytilkøbte bryggerier er kommet op i gear
09:45 Iransk embedsmand efter muligt angreb: Ingen planer om gengældelse