TDCs Talkline skifter ud i toppen

Udgivet den 24-09-2001  |  kl. 17:35  |  

TDC har i dag besluttet at ændre ledelsen af Talkline i Tyskland. Henning Vest, der er koncerndirektør i TDC og administrerende direktør for TDC Mobile International, erstatter Klaus Holgaard Rasmussen og bliver administrerende direktør for Talkline, oplyser TDC.

Klaus Holgaard Rasmussen fratræder Talkline og TDC med henblik på at afprøve mulighederne for en management buy-out af Talkline. Endvidere erstatter Hans Jacob Carstensen, økonomidirektør for TDC Mobile International, Frank Schubert, der er økonomidirektør i Talkline. Samtidig indtræder Mogens Søgaard Hansen, som er administrerende direktør i Talklines datterslskab i Holland, i direktionen for Talkline i Tyskland.

Henning Dyremose, administrerende direktør og koncernchef for TDC, erstatter Henning Vest som formand for bestyrelsen i Talkline.

Udgivet af: NPinvestordk