Tendens: Færre boliger på tvangsauktion

Udgivet den 26-11-2016  |  kl. 05:00  |  

Villakvarter Foto David Buchmann (Boligsiden.dk)

Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i 2016 har været meget få bekendtgjorte tvangsauktioner. Især større byer som København og Århus klarer sig godt med kun godt én ud af 2.200 ejendomme, der ender på tvangsauktion.

 

"Tvangsauktioner er ikke noget, vi bør frygte i samme grad som tidligere. Det kan både hænge sammen med, at bankerne er blevet mere strikse mht. at tjekke lånernes kreditværdighed", siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk Samtidig med, at vi er blevet bedre til at betale vores realkreditlån, går boligsalget strygende i de større byer.

 

"Det er meget let at komme af med en bolig i en by som København. Ejerlejlighederne har rekordsmå liggetider, så hvis du hænger i bremsen med betalingen af dit realkreditlån, kan du let sælge din lejlighed og få en ok fortjeneste til at betale lånet ud med - og måske endda nok til at sikre dig en bolig uden for byen", siger Birgit Daetz.

 

I øjeblikket er der 334 boliger til salg på tvangsauktion. Se alle boliger og få gode råd til både salg og køb af ejendomme på tvangsauktion på Boligsiden.dks særlige tvangsauktions-site

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder