Tesla i modvind på børsen efter færre leverede biler i tredje kvartal
Tesla indikeres i det amerikanske formarked 2,7 pct. lavere i 250,95 dollar, efter at den amerikanske elbilkæmpe har leveret lidt færre end ventet biler i tredje kvartal.
Antallet af leveringer er i tredje kvartal landet på 462.890 biler, hvilket er en spids under analytikerkonsensus indsamlet af Bloomberg News på 463.900 biler.
Det er dog en stigning fra 444.000 biler i andet kvartal og 435.100 biler i tredje kvartal sidste år.
De fleste af leveringerne udgøres af Model 3/Y, der blev på 439.975 mod ventet 435.920.
Tesla producerede 469.796 biler i tredje kvartal - lidt højere end de ventede 465.828 biler.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯ Udenlandsk selskab❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1185
- næste ›