Tilbagekøb af aktier fra ROCKWOOL Fonden samt efterfølgende justering af aktietilbagekøbsprogrammet

Udgivet den 20-08-2020  |  kl. 13:03  |  

Selskabsmeddelelse
for ROCKWOOL International A/S
Meddelelse nr. 45 - 2020
til Nasdaq Copenhagen

20. august 2020

Tilbagekøb af aktier fra ROCKWOOL Fonden samt efterfølgende justering af aktietilbagekøbsprogrammet

Som meddelt den 6. februar 2020, har ROCKWOOL International A/S iværksat et aktietilbagekøbsprogram i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) Nr. 596/2014 af 16. april 2014 og Kommissionens Delegerede Forordning (EU) 2016/1052 af 8. marts 2016. Aktietilbagekøbsprogrammet vil være i kraft indtil den 5. februar 2021 og kan maksimalt omfatte tilbagekøb af 250.000 A-aktier og 400.000 B-aktier, som dog samlet set ikke må overstige en værdi på EUR 80 millioner.

I dag har ROCKWOOL International A/S indgået en aftale med ROCKWOOL Fonden om ROCKWOOL Fondens deltagelse i Selskabets aktietilbagekøb.

I henhold til aftalen skal Selskabet købe A-aktier fra ROCKWOOL Fonden for et samlet beløb på EUR 16 millioner til markedskurs. Tilbagekøbet vil blive gennemført omkring den 28. august 2020. Markedskursen beregnes som den vægtede gennemsnitskurs på Selskabets A-aktier på Nasdaq Copenhagen i de seneste fem handelsdage forud for gennemførelsen; dog således at købsprisen ikke kan afvige med mere end 10% fra markedskursen på Nasdaq Copenhagen på datoen for gennemførelsen som fastsat i tilbagekøbsbemyndigelsen meddelt på den ordinære generalforsamling den 1. april 2020.

Selskabets samlede aktietilbagekøb vil forblive uændret. Det vil sige, at det samlede tilbagekøb fra ROCKWOOL Fonden i henhold til aftalen og fra øvrige aktionærer som led i aktietilbagekøbsprogrammet ikke vil overstige et samlet beløb på EUR 80 millioner fordelt på højst 250.000 A-aktier og 400.000 B-aktier. Dermed vil aktietilbagekøbsprogrammet blive justeret til EUR 64 millioner, og det maksimale antal A-aktier vil blive reduceret tilsvarende. De øvrige betingelser for aktietilbagekøbsprogrammet som beskrevet i selskabsmeddelelsen af 6. februar 2020 forbliver uændrede.

Gennemførelsen af aktietilbagekøbsprogrammet og et eventuelt tilbagekøb fra ROCKWOOL Fonden i henhold til aftalen vil blive offentliggjort i en selskabsmeddelelse.

Yderligere information:                 

Kim Junge Andersen
Chief Financial Officer
ROCKWOOL International A/S
+45 46 56 03 00                                                  

Thomas Harder
Director, Group Treasury & Investor Relations
ROCKWOOL International A/S
+45 46 55 86 77

Vedhæftet fil

SE-2020-45_DA

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder