Tilbud om tilbagekøb af senior obligationer - foreløbige resultater

Udgivet den 23-11-2017  |  kl. 10:44  |  

MÅ IKKE DISTRIBUERES I ELLER TIL PERSONER PLACERET ELLER BOSIDDENDE I USA, DETS TERRITORIER OG BESIDDELSER, NOGEN DELSTAT I USA ELLER DISTRICT OF COLUMBIA ('USA') ELLER EN U.S. PERSON (SOM DEFINERET I REGULATION S I U.S. SECURITIES ACT AF 1933) ELLER I ELLER TIL ANDEN JURISDIKTION, HVOR DET ER ULOVLIGT AT DISTRIBUERE DENNE MEDDELELSE ELLER TENDER OFFER MEMORANDUM (SOM DEFINERET NEDENFOR).

Ørsted A/S  ('Ørsted') annoncerer hermed de foreløbige resultater af invitationen til ejere af Ørsteds EUR 500 mio. 6,500 % obligationer med forfald 7. maj 2019 (hvoraf EUR 306.213.000 er udestående) ('2019 Obligationerne'), EUR 500 mio. 4,875 % obligationer med forfald 16. december 2021 (hvoraf EUR 360.373.000 er udestående) ('2021 Obligationerne') og EUR 750 mio. 2,625 % obligationer med forfald 19. september 2022 (hvoraf EUR 602.010.000 er udestående) ('2022 Obligationerne', og sammen med 2019 Obligationerne og 2021 Obligationerne 'Obligationerne') om at tilbyde Ørsted at købe sådanne Obligationer (hvert et 'Tilbud' (Offer) og samlet 'Tilbuddene' (Offers)).
   
Tilbuddene blev annonceret 16. november 2017 baseret på de vilkår og underlagt de betingelser, der er fastsat i købstilbuddet dateret 16. november 2017 ('Købstilbuddet') ('Tender Offer Memorandum') udarbejdet af Ørsted. Udtryk med stort begyndelsesbogstav, der anvendes i denne meddelelse, og som ikke defineres specifikt, har den betydning, der fremgår af Tender Offer Memorandum.

Tilbuddene udløb 22. november 2017 kl. 17:00 (dansk tid) (Expiration Deadline).

Ved udløbet af Tilbuddene havde Ørsted modtaget gyldige tilbud om tilbagekøb af Obligationerne for et samlet nominelt beløb på EUR 191,220,000 i henhold til Købstilbuddet.

I forlængelse heraf annonceres hermed Ørsted's ikke-bindende indikation om at ville acceptere tilbagekøb af alle Obligationer, der gyldigt er tilbudt tilbagekøbt i henhold til Tilbuddene, uden skallering, som beskrevet i tabellen i vedhæftede pdf.

Ørsted vil meddele, om selskabet vil acceptere tilbagekøb af Obligationer, der gyldigt er tilbudt tilbagekøbt i henhold til Tilbuddene og, hvis accepteret, det samlede nominelle beløb af Obligationer, der tilbagekøbes (Final Acceptance Amount), det samlede nominelle beløb af hver serie, som tilbagekøbes (sammen med den relevante skaleringsfaktor (Pro-ration factor) (hvis nogen)), den interpolerede midt-swap rente (Interpolated Mid-Swap Rates) for 2022 Obligationerne, Tilbagekøbsrenten (Purchase Yield) for 2022 Obligationerne, købsprisen (Purchase Price) og den påløbne rente (Accrued Interest) for Obligationer, der accepteres, så tidligt som det er praktisk muligt efter prisfastsættelsen er afsluttet.

Den endelige prisfastsættelse af Tilbuddene forventes at finde sted omkring kl. 14:00 (dansk tid) den 23. november 2017.
Ørsted bekræfter hermed, at refinansieringsbetingelsen indeholdt i Købstilbuddet er opfyldt. 

Indtil Ørsted meddeler det endelige samlede nominelle beløb af Obligationer i hver serie (Series), der accepteres til tilbagekøb, har ejerne af Obligationerne ingen vished for, at tilbagekøb af Obligationer, der gyldigt er tilbudt tilbagekøbt i henhold til Købstilbuddet, vil blive accepteret.

Afregning (Settlement Date) af Obligationer, som accepteres til tilbagekøb i henhold til købstilbuddet, forventes gennemført den 24. november 2017.

Indholdet af denne meddelelse har ingen indflydelse på Ørsted A/S' tidligere udmeldte forventninger til regnskabsåret 2017 eller udmeldte forventede investeringsniveau for 2017.

 

For yderligere information kontakt venligst:

Media Relations
Martin Barlebo
+45 99 55 95 52

Investor Relations
Henrik Brünniche Lund
+45 99 55 97 22

Finance DCS, Treasury & Risk Management
Allan Bødskov Andersen
+45 99 55 97 69
 

Tilbuds- og distributionsbegrænsninger
Tilbudsperioden vedrørende Tilbuddene er nu udløbet. Ingen yderligere tilbud om tilbagekøb af Obligationerne kan længere afgives i henhold til Tender Offer Memorandum.   Denne Koncernmeddelelse skal læses i sammenhæng med Tender Offer Memorandum. Denne meddelelse og Tender Offer Memorandum indeholder væsentlige informationer i relation til købstilbuddet. Hvis en ejer af Obligationerne er i tvivl om indholdet i denne Koncernmeddelelse og/eller Tender Offer Memorandum'et eller om hvilke tiltag, der bør tages, tilrådes det at søge egen professionel rådgivning, inklusive skatterådgivning, rådgivning fra mægler, bankrådgiver, advokat, revisor, eller anden uafhængig finansiel, skatte eller juridisk rådgiver.
 

Ørsteds vision er en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Ørsted udvikler, opfører og driver havvindmølleparker, bioenergiværker og innovative løsninger, som omdanner affald til energi, og forsyner sine kunder med intelligente energiprodukter. Ørsted har 5.600 medarbejdere og hovedsæde i Danmark. Ørsteds aktie handles på Nasdaq Copenhagen (Orsted). I 2016 havde koncernen en omsætning på 61 milliarder kroner (8,2 milliarder euro). Du kan finde mere information om Ørsted på orsted.com, og du kan følge os på Facebook, LinkedIn, Instagram og Twitter.

Vedhæftede filer:

CA_Tender_Foreløbige_Resultater.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

18:01 Unibrew Q1: Stærkt momentum fra sidste år fortsætter og sikrer stærk årsstart
17:58 Europa/lukning: Regnskaber trak markedet tilbage på positiv kurs
17:55 Unibrew opjusterer forventningerne til indtjeningen med 75 mio. kr.
17:19 Torsdagens aktier: Tilbagelænet begejstring for Nordea i negativt marked - KORR
17:08 Glunz & Jensen måtte se omsætning og indtjening vige i første kvartal
17:06 Torsdagens aktier: Tilbagelænet begejstring for Nordea i negativt marked
17:03 Torsdagens obligationer: Amerikanske nøgletal gav renteuro
16:41 ECB's Holzmann: Flertal for rentenedsættelse i juni virker sandsynligt
16:15 Lundbeckfonden køber sig ind i høreapparatkoncern
16:15 Amerikansk boligsalg faldt mere end ventet - renter holder boligkøberne på sidelinjen
15:59 USA/åbning: Positive nøgletal blæser optimisme til vægs
15:35 Tysk centralbank: Økonomien ser ud til at undgå recession
15:09 Hollands rådsmedlem i ECB ser mindre akut inflationsrisiko forbundet med høje energipriser
14:21 USA/tendens: Trenden fra Taiwan ventes at vende negativ stime
13:55 Milliarderne øremærket til fedmemidler ruller ind - endnu en Novo-rival melder sig
13:20 Valuta: Dollar holder samlet set morgen-niveauet, men styrkes lidt over for yen
13:17 Las Vegas Sands skuffer investorerne - renovation i Macao trækker ud
13:14 Nordea-direktør: Mindre danske virksomheder har stor interesse fra investorer
13:03 Europa/aktier: Regnskaber overtager styringen og svinger i plus
12:35 Genmab kan få gavn af ekspertanbefaling: Vigtig partneraftale synes mere sandsynlig