Tirsdagens aviser med Lundbeck, Mærsk og Jysk

Udgivet den 05-04-2022  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

HACKERNETVÆRK HAR SAT ECCO PÅ LISTE OVER MULIGE MÅL FOR ANGREB

Anonymous truer nu 58 multinationale selskaber med hackerangreb. Danske Ecco er med på listen. (Forside, side 2)

INVESTORER SER AKTIESTIGNINGER FORUDE TRODS RECESSIONSSIGNAL

Rentemarkedet har sendt recessionsadvarsler, men investorer ser begrænset risiko, og data peger på fortsatte kurshop. (Side 10)

DYR GAS SVÆKKER FRAGTBRANCHES INVESTERING I GRØN OMSTILLING

Priserne på gas er banket så højt i vejret, at det spiller ind på transportkoncernernes lyst til at investere i grønne lastbiler. (Side 11)

FORMAND FOR DANFOSS-EJERFOND STOPPER

Peter Mads Clausen stopper som formand for Bitten & Mads Clausens Fond og vil holde sig helt væk fra kontoret. (Side 14)

BERLINGSKE BUSINESS

RUSLAND KOPIERER VESTLIGE SELSKABERS PATENTER I MASSEVIS

Rusland afviser at beskytte patenter fra virksomheder fra "uvenskabelige lande". Det går ud over globale mærker som Coca-Cola, Ikea og Apple, der udsættes for kopiering. (Forside, side 4-5)

PUTINS ØKONOMISKE VÅBEN ER LANGT MERE END NATURGAS

Rusland brutale adfærd i Ukraine har sat yderligere gang i de vestlige landes sanktionspolitik i forsøget på at ramme den russiske økonomi. Men Rusland har selv stærke våben, der kan ramme os. Det gælder især på et bredt spektrum af råvarer. (Side 6)

SKÆRPET PRES PÅ DANSKE VIRKSOMHEDER

Store danske virksomheder melder ugentligt om russisk exit. Presset øges på de virksomheder, der er tilbage i landet efter en weekend, der bragte voldsomme billeder fra krigen med sig. (Side 8-9)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

LUNDBECKFONDEN SATSER ALT PÅ DANMARK

Den hovedrige ejerfond bag Lundbeck-koncernen med Lene Skole i direktørstolen vil fremover bruge sine milliarder på at investere i Danmark og styrke det hjemlige biotekmiljø. (Forside, side 6-7)

CHEFEN FOR MÆRSKS HAVNEAKTIVITETER STOPPER

Der bliver skiftet ud i toppen af A.P. Møller-Mærsks havneforretning. 55-årige Morten Engelstoft, der står i spidsen for APM Terminals og samtidig er en del af ledelsen i A.P. MøllerMærsk, har besluttet at gå på pension. (Side 2)

DEN DANSKE HOTELBRANCHE DELT I TO - KØBENHAVN SER IND I EN DYSTER FREMTID

Provinsens hoteller ser stærkt comeback allerede i år. København halter bagefter, fordi byen mangler udenlandske turister og forretningsfolk. (Side 4)

TOPCHEF GÅR I RETTE MED KRITISKE LUNDBECK-INVESTORER

Hovedaktionæren i det kriseramte medicinalselskab Lundbeck afviser, at en ny aktiestruktur handler om at centrere magten i Lundbeckfonden. (Side 7)

PRISEN PÅ FØDEVARER STIGER 20 PCT. I ÅR

De danske forbrugere skal forberede sig på, at fødevarepriserne i år stiger med omkring 20 pct. Det viser en analyse fra L&F. Der er tale om de i særklasse største prisstigninger i nyere tid. (Side 8)

JYSK BREMSER MILLIARDINVESTERING

Den danske detailkoncern skulle have indledt byggeri af et nyt, stort logistikcenter i Holland, men det bliver nu udskudt på grund af inflation og krigen i Ukraine. (Side 13)

STORMSKYER OVER EUROPÆISK ØKONOMI

Jo længere krigen i Ukraine trækker ud, jo større bliver slaget til europæisk økonomi, advarer flere storbanker. (Side 15)

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

06:32 Valuta: Let styrket dollar efter vage toldudsagn fra Trump
06:32 USA/T-bond: Rentefald efter nye Trump-trusler
06:32 USA/lukning: Trump aflyste aktiefest med toldtrusler - Nvidia steg før regnskab
06:30 Kalender med link - torsdag den 27. februar
17:52 Europa/lukning: AB Inbev og Wienerberger drev Stoxx 600 til rekord
17:41 Det Hvide Hus begrænser ledende nyhedsbureauers adgang til Trump
17:03 Onsdagens aktier: Novonesis og storbanker belønnet på stor regnskabsdag
17:00 Onsdagens obligationer: Mindre rentefald på stille dag
15:37 USA/åbning: Nvidia kommer flyvende ud af starthullerne før regnskab
15:16 Shipping: Baltic Dry-indekset fortsætter grøn stime med niende dag med plus
14:42 Vestas fortsætter grøn stime: EU-initiativ kan ifølge Sydbank være årsagen onsdag
14:40 USA/tendens: Grøn start i sigte med fokus på Nvidia
14:09 Unibrew ser salg af alkoholfri øl gå for langsomt og holder igen med satsning
13:57 Europa/aktier: Rekordjagt drevet af AB Inbev og Wienerberger
12:58 Indien rykker på banen med bioenergy siger finansdirektør i Novonesis
12:48 Sydbank-topchef fremhæver tre vigtige forsvarnsværn i tid med usikkerhed
12:21 Unibrew ser salg af alkoholfri øl gå for langsomt og holder igen med investeringer
12:08 Sydbank-topchef superglad for regnskabet: Uden diskussion det bedste blandt SIFI-bankerne
12:00 Lollands Bank leverer trecifret millionoverskud for andet år på stribe
11:54 Obligationer/middag: Mindre rentefald i kølvandet af rentenedtur i USA