Tirsdagens aviser med Novo Nordisk, Nets og Orderyoyo

Udgivet den 29-06-2021  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

ERHVERVSLIVET JUBLER OVER MILLIARDER TIL NYE MOTORVEJE

Lastbiler i Viborg får med en ny politisk trafikaftale til 106 mia. kr. lettere ved at komme ud til kunderne. DI kalder aftalen historisk, mens klimatænketank venter højere CO2-udledning. (Forside, side 12-13)

HØJSKOLE KRÆVER MILLIONER FRA JYSKE BANK I SWAPSAG

Vejle Idrætshøjskole stillede ikke spørgsmål til Jyske Banks beregninger i 2018: Vi var for naive, siger forstander, der står bag nyt sagsanlæg. (Side 4)

CIP FÅR TUNGE INVESTORER TIL GRØNT BRÆNDSTOF

Lars Larsen Group er sammen med Pensiondanmark og Vestas blandt investorerne i en ny milliardfond, som kapitalforvalteren Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) står bag. (Side 6-7)

NOVO NORDISK VIL FORDOBLE EFFEKTIVITETEN I FORSKNINGEN

Medicinalkoncernen vil have dobbelt så meget ud af forskningskronerne via automatisering og kunstig intelligens. (Side 8)

REGERING LÆGGER NY MILLIARDSTRATEGI FOR GRØN EL

DI forventer, at det offentlige og de private virksomheder skal deles om regningen for den kæmpe transformation, der venter de kommende år. (Side 14)

WALL STREET KLAR TIL BRANDVARM SOMMER FOR BØRSNOTERINGER

Det ventes, at der skal rejses op mod 40 mia. dollar på de amerikanske børser hen over sommeren. Ekspert advarer mod privates spekulation. (Side 18-19)

NY AKTIE OVERTEGNET MED 203 PCT. INDEN DEBUT FREDAG

Takeaway-tjenesten Orderyoyo har samlet sikret sig et bruttoprovenu på 79,4 mio. kr. med børsnoteringen. (Side 22)

BERLINGSKE BUSINESS

NETS KRÆVER SKYHØJE LÅNEGEBYRER FRA PRESSEDE VIRKSOMHEDER

Betalingsgiganten Nets tilbyder nu også en tjeneste med lån til virksomheder, der er klemt under coronakrisen. Men de tårnhøje gebyrer på de kortfristede lån får en firmaejer til at betegne tilbuddet som bondefangeri, kynisk og uanstændigt. (Forside, side 4-5)

BESTYRELSER RAMMES AF CYBERANGREB I UDDANNELSESPROJEKT

6000 danske bestyrelsesmedlemmer fra små og mellemstore virksomheder skal nu opleve, hvor ubehageligt et cyberangreb kan udvikle sig. Ambitionerne er store i banebrydende uddannelsesprojekt, som skydes i gang sidst på året. (Side 2)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

VELHAVERE ER TRÆTTE AF DANSKE BANK

Flexinvest Fri-sagen har fået Danske Banks formuende kunder til at tvivle på bankens rådgivning. Bankens øverste chef for de velhavende kunder, Bente Nielsen, erkender, at der skal arbejdes på at genskabe tilliden. (Forside, side 6-7)

LANDBRUGSREFORM FORHANDLET PÅ PLADS - DANSKE LANDMÆND FÅR STOR REGNING

Efter tre års forhandlinger er EU's landbrugsministre netop blevet enige om en landbrugsreform, som omfordeler milliarder af støttekroner. De danske landmænd står tilbage med en stor regning. (Side 4)

FALCKS AMBULANCER SKAL KØRE I SAN DIEGO

En af verdens største kontrakter på ambulancekørsel er landet hos danske Falck. (Side 8)

ARBEJDERNES LANDSBANK UDPEGET SOM SIFI-INSTITUT

Arbejdernes Landsbank er nu så stor, at den fra udgangen af 2022 skal opfylde Sifi-bufferkrav. (Side 9)

DANSK SELSKAB EROBRER 30 PCT. AF DET TYSKE MARKED FOR CANNABIS

Ordrerne strømmer ind hos cannabisselskabet Aurora Nordic, som øger produktionen og ansætter flere medarbejdere. Selskabet har for alvor fået gang i eksporten til Tyskland. (Side 10)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

06:32 Valuta: Let styrket dollar efter vage toldudsagn fra Trump
06:32 USA/T-bond: Rentefald efter nye Trump-trusler
06:32 USA/lukning: Trump aflyste aktiefest med toldtrusler - Nvidia steg før regnskab
06:30 Kalender med link - torsdag den 27. februar
17:52 Europa/lukning: AB Inbev og Wienerberger drev Stoxx 600 til rekord
17:41 Det Hvide Hus begrænser ledende nyhedsbureauers adgang til Trump
17:03 Onsdagens aktier: Novonesis og storbanker belønnet på stor regnskabsdag
17:00 Onsdagens obligationer: Mindre rentefald på stille dag
15:37 USA/åbning: Nvidia kommer flyvende ud af starthullerne før regnskab
15:16 Shipping: Baltic Dry-indekset fortsætter grøn stime med niende dag med plus
14:42 Vestas fortsætter grøn stime: EU-initiativ kan ifølge Sydbank være årsagen onsdag
14:40 USA/tendens: Grøn start i sigte med fokus på Nvidia
14:09 Unibrew ser salg af alkoholfri øl gå for langsomt og holder igen med satsning
13:57 Europa/aktier: Rekordjagt drevet af AB Inbev og Wienerberger
12:58 Indien rykker på banen med bioenergy siger finansdirektør i Novonesis
12:48 Sydbank-topchef fremhæver tre vigtige forsvarnsværn i tid med usikkerhed
12:21 Unibrew ser salg af alkoholfri øl gå for langsomt og holder igen med investeringer
12:08 Sydbank-topchef superglad for regnskabet: Uden diskussion det bedste blandt SIFI-bankerne
12:00 Lollands Bank leverer trecifret millionoverskud for andet år på stribe
11:54 Obligationer/middag: Mindre rentefald i kølvandet af rentenedtur i USA