Tirsdagens aviser med Rockwool, Nordea og SAS

Udgivet den 23-09-2020  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

ROCKWOOL REDUCERER CO2 MED 30 PCT.

Med et slag reducerer Rockwool udledningen af CO2 med 30 pct. Det sker fra nytår ved at gå over til biogas som energiressource. (Forside, side 6-7)

GRUNDFOS FYRER 600 ANSATTE OG VARSLER STORE ÆNDRINGER

Grundfos vil have færre ledelseslag og mere fokus på sine kunder. Selskabet laver en organisationsændring, der resulterer i fyringer. (Side 8)

LARS LARSEN GROUP DROPPER SELSKAB OG AFSKRIVER GÆLD

Jysk-ejeren Lars Larsen Group giver cashback-selskabet Eovendo tilbage til stifterne efter store tab og sletter gæld på trecifret millionbeløb. (Side 10)

FLERE KUNDER HOS NORDEA SKAL NU BETALE NEGATIV RENTE

Nordea sænker grænsen for, hvornår privatkunder skal betale negative renter på indlån fra 750.000 kr. til 250.000 kr. (Side 16)

TOPSØES BIOTEKEVENTYR MERE END FEMDOBLET I VÆRDI

Haldor Topsøefamiliens IGM Biosciences stiger voldsomt, da det rygtes som opkøbsmål. Familien afviser salg. (Side 17)

IKEA SKYDER MILLIONBELØB I DANSK LOGISTIKFIRMA

Danske Mover, som beskæftiger sig med transport, har for nylig modtaget en millionindsprøjtning fra møbelgiganten Ikea. (Side 18)

PENSIONSSELSKABERS PORTEFØLJER BUGNER AF TECH-AKTIER

De amerikanske tech-giganter går igen på listen over adskillige danske pensionsselskabers største aktieinvesteringer. (Side 24-25)

BERLINGSKE BUSINESS

SAS-AKTIONÆRERS VÆRDIER UDVANDES AF KRISEAFTALE

Danmark og Sverige er på vej til kraftigt at øge deres andel i SAS, mens de gamle aktionærer står til at miste betydelige summer. (Forside, side 10)

SPILSTJERNER TAGER SPRINGET FRA BØRSNOTERING TIL DANSK ERHVERV

Danmarks største e-sportssucces, Counter-Strike-holdet Astralis, er klar til at tage det næste store skridt og melder sig ind i Dansk Erhverv. Planen er, at Astralis skal være mere end et e-sportshold. (Side 12)

TDCS SATSNING PÅ TV OVER NETTET SKAL AFVÆRGE MASSEFLUGTEN

Landets største TV-leverandør gik tirsdag i luften med TV-kanaler og streamingtjenester som rent netabonnement og kan dermed nå ud til hele Danmark. Tiltaget er det seneste i en række, der skal stoppe afvandringen fra telekoncernen. (Side 14)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

UNITYS SUCCES KAN KICKSTARTE EN HEL BRANCHE

Børsnoteringen af Unity Technologies har gjort stifterne hovedrige. En række ansatte kan også indløse en gevinst, da deres aktier nu er omsættelige. Succesen kan styrke vækstlaget af tech-startups herhjemme. (Forside, side 6-7)

GRUNDFOS I GLOBAL OMSTRUKTURERING FOR AT KOMME TÆTTERE PÅ KUNDERNE

Pumpevirksomheden Grundfos ændrer organisationen til en mere enkel struktur. Øvelsen kommer til at koste 600 medarbejdere i ledelseslaget jobbet, men åbner for 200 andre arbejdspladser. (Side 4)

DANSKERNES TRO PÅ ØKONOMIEN ER RAMT AF CORONAKRISEN

Forbrugertilliden er faldet primært på grund af manglende købelyst samt vurdering af Danmarks nuværende økonomiske situation. (Side 7)

ECCO-CHEF SER DETAILHANDLEN FORANDRET FOR ALTID

Eccos administrerende direktør, Steen Borgholm, er sikker på, at det store boom i onlinehandlen under coronakrisen vil medføre en ny rolle for de mange fysiske butikker. (Side 8-9)

SAS ER REDDET FOR NU, MEN GÅR EN BARSK FREMTID I MØDE

Livsnødvendig kapitalforhøjelse sikrer, at SAS kan komme igennem en hård periode. Men coronakrisen trækker dybe spor, og prisen for at få tilført milliarder har været høj. (Side 10)

DANICA VIL GIVE KUNDERNE DIREKTE ADGANG TIL PRIVATLÆGE

Danica Pension forsøger at komme et underskud på sundhedsforsikring til livs med et nyt tiltag, der giver kunderne direkte adgang til privat lægehjælp alle ugens syv dage uden at kontakte egen læge. (Side 12-13)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Unibrew bragede i vejret i fladt marked
17:42 Trifork-aktionærer vedtager mindre navneændring
17:16 Stoltenberg: Nato enes om at sende mere luftværn til Ukraine
17:06 Unibrew lægger knap 4 mia. kr. til markedsværdi efter største stigning i 15 år
17:04 Fredagens obligationer: Bekymring og rentefaldt vendt til lettelse og rentestigninger
17:03 Fredagens aktier: Unibrew i hovedrollen med største stigning i 15 år efter opjustering
16:42 Amerikansk Widex-chef kan godt se sig i VA igen - men ingen beslutning truffet
16:34 ECB-medlem: Europa kan trykke på renteknappen før USA men forskellen vil kunne mærkes
16:23 American Express tiltrækker kvalitetskunder og slår forventninger i første kvartal
15:57 Ørsted indgår endelig aftale med partner om køb af resten af amerikansk vindprojekt
15:46 USA/åbning: Netflix falder tungt i blandet amerikansk aktiestart
14:18 USA/tendens: Futures retter sig efter store fald tidligt fredag - Netflix i fokus
13:05 Procter & Gamble tjente mere end ventet men skuffer med salget
13:03 Valuta: Usikkerhed styrker schweizerfranc - og yoyo i euro-dollar
12:20 Europa/aktier: Unibrew og L'Oreal til tops i konfliktfyldt aktiemarked
11:56 Obligationer/middag: Bekymringer for situationen i Mellemøsten bag beskedent rentefald
11:44 Aktier/middag: Unibrew i vejret og positiv afsmitning på Carlsberg i negativt aktiemarked
11:37 Unibrew ser fortsat flad volumenvækst trods god start på året
10:25 Unibrew er foran planen: Produktionen i nytilkøbte bryggerier er kommet op i gear
09:45 Iransk embedsmand efter muligt angreb: Ingen planer om gengældelse