Tirsdagens avisuddrag med Danske Bank, Novo Nordisk og Dansk Erhverv

Udgivet den 22-09-2020  |  kl. 06:58  |  

BØRSEN

HVIDVASK-AFSLØRING ØGER NÆPPE DANSKE BANKS STRAF

Danske Banks estiske filial har antageligvis dybt kriminelle forbindelser, og det har haft forbindelse til Danske Banks hvidvask-sag. Alligevel behøver straffen ikke at blive ekstra hård, vurdere analytikere. (side 6-7)

FLS' UDSIGT TIL NYT HOVEDSÆDE FALMER

Flere fyringsrunder og belastede nøgletal under coronakrisen stopper et af hovedstadens mest ambitiøse byggeprojekter. FLS's store planer, som blev offentliggjort for kun et år siden, ser nu ikke ud til at blive realiseret. (side 8)

NOVO KRÆVER GRØNNE LEVERANDØRER

Novo Nordisks 60.000 leverandører skal producere grønt senest i 2030, og alle nye leverandører skal opfylde det grønne mål allerede fra i år. (side 14)

ENERGISEKTOR TABER TROEN PÅ DANMARKS KLIMAMÅL

Den seneste tid har en tvivl meldt sig hos Lars Aagaard, som er administrerende direktør for Dansk Energi. Han tvivler på, at politikerne er klar til at gøre det, der skal til for at nå klimamålet i 2030, og om de er klar til at betale prisen for det. (Forside, side 18-19)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

STORE SELSKABER VIL HAVE GRØN STRØM I 2030

De store selskaber stiller nu krav til og lægger pres på deres leverandører, så de kan indfri de ambitiøse klimamål. (Forsiden, side 8-9)

MINKAVLERE VIL HAVE AFLIVET DYR

Coronasmitte har på kort tid ramt 20 farme i Danmark. De nordjyske minkavlere beder nu myndighederne om at aflive de mange tusinde dyr, der er syge. (Side 4)

STORBANKER ER BLEVET MISBRUGT TIL HVIDVASK

Danske Bank er én af mange banker, der er blevet brugt af kriminelle til at hvidvaske penge, viser nye oplysninger. (Side 10)

AMAZON VIL GIVE BUTIKSDØD I DANMARK MENER EKSPERTER

Danske netbutikker vil lide under netgiganten Amazons indtog i Danmark. Amazon vil give konkurrence på både pris og logistik, så de mindre netbutikker må specialisere sig for at overleve, mener eksperter. (Side 14)

BERLINGSKE BUSINESS

MYNDIGHEDER SÆTTER DANSKE BANK PÅ PLADS

Finanstilsynet var i går ude med hård kritik af Danske Banks håndtering af forkerte opkrævninger fra inkassokunder, hvilket igen sætter Danske Bank i dårligt lys. Myndighederne har givet Danske Bank fire påbud, som forhåbentligt kan være med til at skabe tillid mellem banken og kunder i fremtiden. (Forside, side 4)

DANSKE BANK-ANSATTE MISTÆNKT FOR HVIDVASK OG BESTIKKELSE

En lille gruppe ansatte har angiveligt hjulpet mistænkelige udenlandske kunder med hvidvaskforbindelser mod adgang til store værdier. (Forsiden, side 6)

ERHVERVSLIV POSITIVT STEMT FOR KLIMAAFGIFTER HVIS SELSKABSSKAT SÆNKES

Dansk Erhverv har i et omfattende forslag til en grøn skattereform lagt op til, at organisationen ønsker klimaafgifter i 2024, men en række ændringer, så selskabsskatten sænkes. (Side 10)

PRIVATE SPILLESTEDER KRITISERER KØBENHAVNS KOMMUNE FOR FORSKELSBEHANDLING

En række private spillesteder kan ikke få del i den akutpulje, der skal hjælpe spillesteder under coronakrisen. De retter nu kritik mod Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune. (Side 11)

/ritzau/FINANS

Caroline Conceicão Borges Schouboe

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Unibrew bragede i vejret i fladt marked
17:42 Trifork-aktionærer vedtager mindre navneændring
17:16 Stoltenberg: Nato enes om at sende mere luftværn til Ukraine
17:06 Unibrew lægger knap 4 mia. kr. til markedsværdi efter største stigning i 15 år
17:04 Fredagens obligationer: Bekymring og rentefaldt vendt til lettelse og rentestigninger
17:03 Fredagens aktier: Unibrew i hovedrollen med største stigning i 15 år efter opjustering
16:42 Amerikansk Widex-chef kan godt se sig i VA igen - men ingen beslutning truffet
16:34 ECB-medlem: Europa kan trykke på renteknappen før USA men forskellen vil kunne mærkes
16:23 American Express tiltrækker kvalitetskunder og slår forventninger i første kvartal
15:57 Ørsted indgår endelig aftale med partner om køb af resten af amerikansk vindprojekt
15:46 USA/åbning: Netflix falder tungt i blandet amerikansk aktiestart
14:18 USA/tendens: Futures retter sig efter store fald tidligt fredag - Netflix i fokus
13:05 Procter & Gamble tjente mere end ventet men skuffer med salget
13:03 Valuta: Usikkerhed styrker schweizerfranc - og yoyo i euro-dollar
12:20 Europa/aktier: Unibrew og L'Oreal til tops i konfliktfyldt aktiemarked
11:56 Obligationer/middag: Bekymringer for situationen i Mellemøsten bag beskedent rentefald
11:44 Aktier/middag: Unibrew i vejret og positiv afsmitning på Carlsberg i negativt aktiemarked
11:37 Unibrew ser fortsat flad volumenvækst trods god start på året
10:25 Unibrew er foran planen: Produktionen i nytilkøbte bryggerier er kommet op i gear
09:45 Iransk embedsmand efter muligt angreb: Ingen planer om gengældelse