Tirsdagens danske avisuddrag med Danske Bank, Ilva og Idemøbler

Udgivet den 11-06-2019  |  kl. 07:08  |  

BØRSEN

BYGGEGIGANTER I KRISE

Nordens største byggekoncerner er under voldsomt pres. På trods af højkonjunkturen går indtjeningen stejlt ned ad bakke. Flere slås ovenikøbet med millionunderskud. (Forside, s. 6-7)

30 INVESTORER KLAR TIL AT SAGSØGE DANSKE BANK

En række institutionelle investorer fra USA, Storbritannien og Tyskland jagter et nicifret eurobeløb i erstatning efter sagen om hvidvask (s. 10)

VÆKSTKOMET BRÆNDER 80 MIO. KR. AF PÅ UDLANDSEVENTYR

Peakon, der har bygget en digital HR-platform, har i sin fireårige levetid rejst op mod 450 mio. kr. Nu satser selskabet stort på global vækst. (s. 12)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

LARS LARSEN SAMLER KÆDER I PRESSET MARKED

IDdesign, der ejes af dynekøbmand Lars Larsen og har Rami Jensen som topchef, tager konsekvensen af år med underskud og slår møbelkæderne Ilva og Idemøbler sammen. En samlet møbelbranche forudser bedre tider i år, efter et 2018 hvor der blev kæmpet med salget (Forside, s. 6-7)

UDRULNINGEN AF FIBERNETTET BREMSES PÅ TRODS AF NYE GRAVEREGLER

Folketinget gav sidste år kommunerne mulighed for at gøre det nemmere for selskaber at tilslutte danskere til fibernettet. Men meget få kommuner har taget de nye regler i brug. (s. 4)

RIVALEN ALIGN VIL SABOTERE UNGT DANSK VÆKSTEVENTYR

Den børsnoterede amerikanske rival i tandlægeindustrien Align Technologies er gået til frontalangreb på danske 3Shape, der må kæmpe med anklager om brud på stribevis af patenter. (s. 8)

BERLINGSKE BUSINESS

KØBERE I ØKONOMISK KLEMME EFTER DEFEKTE BILER

Hver dag ringer flere bilkøbere til bilejernes organisation FDM for at få råd. De daglige henvendelser kommer fra utilfredse bilkøbere, der er røget i totterne på bilsælgere. (Forside, s. 4-5)

PRISPORTAL VIL UDFORDRE AMAZON I DANMARK

Prisjagt, der er den største prissammenligningsportal i Norden, går i denne uge ind på det danske marked og vil med gennemsigtighed i priserne tage kampen op mod giganter som Amazon og Google Shopping. (s. 8)

DANSK PROJEKT KAN BEKÆMPE VANDMANGEL MED KUNSTIG INTELLIGENS

Danske DHI GRAS har gjort sig internationalt bemærket med en opfindelse, som ved hjælp af kunstig intelligens og satellitdata kan forhindre overvanding af alt fra avocadoer til vin, korn og bomuldsmarker. (s. 9)

/ritzau/FINANS

Anders Krog Kristiansen

Tags:  newspaper❯ 

Seneste nyheder