Tirsdagens danske avisuddrag med PFA, Nordea og Kina

Udgivet den 10-12-2019  |  kl. 07:08  |  

BØRSEN

PFA SAKKER BAGUD PÅ PENSIONSAFKAST

Der har været medvind for pensionskasserne i 2019, og PFA er blevet overhalet af flere konkurrenter målt på afkast. Eksempelvis har Pædagogernes Pension taget førstepladsen med årets bedste afkast for de første 11 måneder på 18,4 pct. (Forside, side 6-7)

KONSULENTHUSET QVARTZ KØBT AF AMERIKANSKE BAIN

Bain & Co., som er et af verdens største konsulenthuse, har opkøbt det danske konsulenthus Qvartz, der de seneste år har oplevet en markant vækst. (Forside, side 10)

NORDEA SER HÅB FOR TYSKLANDS ØKONOMI

Nordea vurderer, at 2020 bliver et bedre år for tysk økonomi end det nuværende, hvilket er gode nyheder for dansk vækst (Forside, side 16-17)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

PENSIONSKASSER SATSER 735 MIA. KR. PÅ ALTERNATIVE INVESTERINGER

I jagten på større afkast har pensionsselskaber bevæget sig over mod flere alternative investeringer. Der er dog tvivl om, hvorvidt de giver bedre afkast på sigt. (Forside, side 6-7)

EKSPORT AF SVINEKØD OG MEJERI SÆTTER REKORD

Dansk eksport af fødevarer og landbrugsprodukter sætter rekord i år, hvilket især skyldes den rekordhøje eksport af svinekød til Kina. (Forside, side 4)

KINA FJERNER UDENLANDSK SOFTWARE FRA KINESISKE COMPUTERE

Kina svarer igen mod de mange beskyldninger fra USA om spionage. Nu skal alle computere i Kinas offentlige institutioner udelukkende køre på lokalproduceret software. (Forside, side 12)

BERLINGSKE BUSINESS

NY ENERGIØ SKAL FORSYNE TI MIO. HUSSTANDE MED VINDSTRØM

Regeringen har planer om en ny energiø, der skal forøge Danmarks kapacitet inden for havvind fra 1,7 til 10 gigawatt. Prisen ventes at løbe op i 200-300 mia. kr., og det kan ende som det største anlægsprojekt i nyere tid. (Forside, side 4-5)

PETER WARNØES NORDIC EYES-ADMINISTRATIONSSELSKAB SKAL UNDERSØGES

På en ekstraordinær generalforsamling inden jul iværksættes en granskning af venturefonden Nordic Eyes omstridte administrationsselskab, som Peter Warnøe kontrollerer. Granskningen kan føre til politianmeldelse af den nordsjællandske erhvervsmand. (Side 6-7)

FEJLVURDERING AF EJENDOMSVÆRDI KAN GIVE MASSIVT SKATTESMÆK

Skat kan i sit nye system fejlvurdere en ejerbolig med op til 20 pct., uden du får noget ud af at gøre indsigelser. Det kan betyde en forskel på 25.000 kr. i årlige boligskatter i hovedstadsområdet. Ifølge både boligøkonomer og en advokat har Skat camoufleret den begrænsede klageadgang i en sproglig manøvre. Skatteministeren afviser kritikken (Side 8)

/ritzau/FINANS

Lærke Lehmann Raschat

Tags:  newspaper❯