Tirsdagens internationale avisuddrag med big tech, Tesla og bitcoin

Udgivet den 09-02-2021  |  kl. 07:51  |  

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)

EU OVERVEJER AT TVINGE BIG TECH TIL AT BETALE FOR NYHEDER

Lovgivere i EU overvejer at tvinge de store amerikanske techselskaber til at betale licens for deling af nyheder. Australien er tidligere kommet med et lignende forslag, der har fået både Google og Facebook til at true med at trække sig fra landet. (EU READY TO FOLLOW AUSTRALIA'S LEAD ON MAKING BIG TECH PAY FOR NEWS)

TESLA-INVESTERING I BITCOIN SENDER KRYPTOVALUTAEN TIL VEJRS

Elbilproducenten Tesla har sendt bitcoin-kursen til vejrs, efter at selskabet offentliggjorde, at det har investeret 1,5 mia. dollar i kryptovalutaen. (TESLA SENDS BITCOIN TO RECORD HIGH WITH $1.5BN INVESTMENT)

INVESTORER VENTER "BULL RUN" EFTER BRED RÅVAREPRISSTIGNING

Investorer venter opadgående priser for råvarer, der lige nu stiger i fællesskab i en "supercyklus" og gælder alt fra kaffe til nikkel. (INVESTORS SET FOR COMMODITIES 'BULL RUN' AS PRICES RISE IN TANDEM)

USA: DEMOKRATER AFVISER AT DROPPE RIGSRETSSAG MOD TRUMP

Demokraterne har afvist at droppe rigsretssagen mod den tidligere præsident Donald Trump, dagen før retssagen finder sted. (DEMOCRATS REJECT TRUMP BID TO SCRAP IMPEACHMENT CHARGE ON EVE OF TRIAL)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)

USA: AKTIEMARKEDERNE LUKKER NÆR REKORDNIVEAU

De amerikanske aktiemarkeder lukkede mandag nær rekordniveau. Markederne løftes af omsætningerne i store amerikanske selskaber samt investorernes tillid til, at hjælpepakkerne vil sætte gang i økonomien. (U.S. STOCKS CLOSE AT RECORDS)

TESLA INVESTERER 1,5 MIA DOLLAR I BITCOIN

Prisen på kryptovalutaen bitcoin er steget voldsomt, efter at elbilproducenten Tesla har offentliggjort en investering på 1,5 mia. dollar, og at producenten i fremtiden vil tage betaling i kryptovalutaen. (TESLA BUYS $1.5 BILLION IN BITOCOIN)

SØGSMÅL MOD BOEING KRITISERER BESTYRELSENS INDSATS

Nyt søgsmål hævder, at bestyrelsen i Boeing ikke formåede at udfordre den daværende topchefs nyhedskampagne for at modarbejde dårlig omtale for 737 Max-flyet. (BOEING BOARD FAILED TO CHALLENGE CEO ON 737 MAX SAFETY, LAWSUIT SAYS)

THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM)

AMERIKANSKE DAGLIGVAREARBEJDERE KÆMPER FOR HØJERE LØN OG VACCINATION

På trods af, at amerikanske dagligvarearbejdere har været uundværlige under coronakrisen og været med til at skabe vækst, tilbydes de ikke en højere løn, og samtidig er de stort set blevet udeladt af vaccine-prioritetslister. Det får nu flere arbejdere til at protestere uden for butikkerne ('WE ARE FORGOTTEN': GROCERY WORKERS HOPE FOR HIGHER PAY AND VACCINATIONS).

REDDIT REJSER 250 MIO. DOLLAR I KAPITAL

Det sociale medie Reddit annoncerede mandag, at selskabet har skaffet 250 mio. dollar, hvilket medfører en værdiansættelse på 6 mia. dollar (REDDIT, THE TALK OF THE INTERNET, RAISES $250 MILLION).

KINA: EN APP ÅBNEDE OP FOR DEBAT INDTIL MYNDIGHEDERNE TRÅDTE TIL

For noget tid siden gav den sociale platform Clubhouse kineserne den sjældne mulighed for grænseoverskridende dialog om kontroversielle emner uden myndighedernes sædvanlige kontrol. Mandag sørgede de kinesiske myndigheder dog for at lukke ned for det sociale medie (IN CHINA, AN APP OFFERED SPACE FOR DEBATE. THEN THE CENSORS CAME).

THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK)

TESLA KØBER BITCOIN FOR 1,5 MIA DOLLAR

Elbilproducenten Tesla offentliggjorde mandag, at selskabet har investeret 1,5 mia. dollar i kryptovalutaen bitcoin, og at man i fremtiden vil tage imod betaling i kryptovalutaen. (TESLA BUYS $1.5BN IN BITCOIN, PUSHING PRICE TO NEW HIGH)

BRITISH AIRWAYS VIL BRUGE BÆREDYGTIGT BRÆNDSTOF FRA 2022

Luftfartsselskabet British Airways vil tidligst fra 2022 delvist forsyne sine fly med bæredygtigt brændstof, der skal skære i udledningen med 70 pct. (BA PLANS TRANSATLANTIC FLIGHTS PARTIALLY FUELLED BY RECYCLED WASTE IN 2022)

BOE-CHEF ERKENDER ANSVAR FOR LOVGIVNINGSFEJL I SKANDALE

Den britiske centralbankchef, Andrew Bailey, erkender ansvar for lovgivningsmæssige fejl efter en skandale i London Capital & Finance på 237 mio. pund. (BANK GOVERNOR TAKES RESPONSIBILITY FOR REGULATORY FAILINGS OVER LC&F SCANDAL)

LABOUR OPFORDRER FINANSMINISTER TIL AT FORLÆNGE SELSKABSSTØTTE

Det britiske parti Labour opfordrer Storbritanniens finansminister, Rishi Sunak, til at forlænge krisehjælpen for de hårdest ramte selskaber. (LABOUR URGES SUNAK TO EXTEND COVID SUPPORT FOR BUSINESSES)

THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK)

TESCO OPFORDRER TIL MOMSAFGIFT HOS AMAZON OG ONLINE RIVALER

Supermarkedskoncernen Tesco har opfodret til, at der opkræves 1 pct. mere i moms på Amazon og andre digitale detailgiganter, da pandemien fortsætter med at ramme den fysiske detailhandel (TESCO CALLS FOR AMAZON AND ONLINE RIVALS TO BE HIT BY 1% SALES TAX).

THE TIMES (WWW.THETIMES.CO.UK)

BITCOIN SLÅR REKORD EFTER TESLA-INVESTERING PÅ 1,5 MIA DOLLAR

Kryptovalutaen bitcoin slår rekord, efter at elbilproducenten Tesla har offentliggjort en investering på 1,5 mia. dollar, samt at selskabet i fremtiden vil tage betaling i kryptovalutaen. (BITCOIN HITS RECORD HIGH AFTER TESLA BUYS $1.5BN)

UK: CENTRALBANKCHEF AFVISER ANKLAGER OM AT FÅ NAVN FJERNET FRA RAPPORT

Chefen for den britiske centralbank, Andrew Bailey, afviser anklager om, at han skulle have forsøgt at få sit navn fjernet fra rapport om det skandaleramte London Capital & Finance. (BAILEY ANGER AT LCF SCANDAL RUMOURS)

BP VIL BYGGE VINDMØLLER I IRSK FARVAND

BP står til at betale mere end 900 mio. pund for rettighederne til at bygge vindmølleparker i de irske farvande sammen med tyske Enbw, efter at selskabet vandt budrunden. (BP SPLASHES OUT WITH HUGE BET ON WIND FARMS IN THE IRISH SEA)

DAGENS NÆRINGSLIV (WWW.DN.NO)

FITNESSKÆDE TABER 95 MIO KR I FJERDE KVARTAL EFTER ANDENBØLGE

Fitnesskæden Sats tabte 95 mio. norske kr. efter skat i fjerde kvartal af 2020, mens resultatet før skat endte væsentligt under analytikernes forventninger. Nedgangen skyldes andenbølgen af coronavirusset, oplyser selskabet. (SATS FIKK KRONOSMELL PÅ 95 MILLIONER I FJERDE KVARTAL)

/ritzau/FINANS

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Relaterede nyheder