Tirsdagens internationale avisuddrag med Lego, brexit og atomvåben

Udgivet den 16-01-2018  |  kl. 08:47  |  

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM):

EU STRAMMER KRAV TIL BREXIT

EU's chefforhandler, Michel Barnier, har præsenteret den britiske regering for en række yderligere krav i forhandlingerne om en overgangsaftale i forbindelse med Storbritanniens farvel til Den Europæiske Union. De nye krav vedrører blandt andet immigration, handelsaftaler og fiskerirettigheder. (EU TOUGHENS STANCE FOR BREXIT TRANSITION TALKS)

APPLE FÅR BRITISK SKATTESMÆK

Teknologi-giganten Apple har afleveret 217 mio. pund til den britiske stat i kølvandet på et ekstrakrav fra landets skattemyndigheder. Apple forbereder sig angiveligt på et endnu større torskegilde, da virksomheden har sat 13 mia. pund af til at dække skattekrav fra EU i forbindelse med selskabets aktiviteter i Irland. (APPLE HANDED OVER EXTRA £81M TO UK TAX AUTHORITY AFTER AUDIT)

AIRBUS-BOSS: INGEN KÆMPER FOR FRIHANDEL

Den franske flyproducent Airbus' administrerende direktør, Tom Enders, er ude med en hård kritik af Storbritanniens exit fra EU, som ifølge ham er en af de største trusler mod fri verdenshandel. Også den amerikanske præsident Donald Trump får kritik for ikke at kæmpe nok for frihandel og for udelukkende at pleje amerikanske interesser. (AIRBUS CHIEF LAYS IN TO US PROTECTIONISM, BOEING AND BREXIT)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM):

USA VIL UDVIKLE NYE ATOMVÅBEN

Ifølge det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, vil USA udvikle to nye typer atomvåben som modsvar til Kina og Ruslands nylige oprustning. De nye atomraketter skal kunne affyres fra ubåde og flådeskibe og vil være klar til brug inden for to år. (US PLANS NEW NUCLEAR WEAPONS)

GRÆKENLAND VEDTAGER NY REFORMPAKKE

Det græske parlament har vedtaget en ny reformpakke, der efter planen skal være den sidste, inden landet forlader EU's omfattende kreditprogram. Den over 1500 sider lange reform påvirker blandt andet de græske fagforeningers ret til at strejke, og de græske bankers muligheder for at afskrive dårlige lån. (GREECE'S PARLIAMENT VOTES ON ANOTHER BAILOUT PACKAGE)

LEGO SKAL LAVE SPIL MED KINESISK GIGANT

Den danske legetøjsproducent Lego har indgået et samarbejde med den kinesiske elektronikgigant Tencent om at udvikle app-baserede spil til børn. Lego har fordoblet sin markedsandel i Kina siden 2011, og det nye partnerskab skal styrke Lego's digitale satsning, der stadig halter efter selskabets populære plastik-klodser. (LEGO CLICKS WITH TENCENT TO DEVELOP ONLINE GAMES)

THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK):

KRITIK AF CHEFLØNNINGER EFTER CARILLION-KOLLAPS

Den britiske entreprenørgigant Carillion, der blev tvangsopløst mandag, får hård kritik for de store lønpakker, der er givet til flere af selskabets topchefer. Kritikken går specifikt på en vedtægtsændring fra 2016, der forhindrer selskabet i at kræve lønbonusser tilbage på trods af selskabets kollaps. (CARRILIONS HIGHLY INAPPROPRIATE PAY PACKETS CRITICISED)

THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK):

COCA-COLA GIVER SUKKERERAFGIFT SKYLDEN FOR MINDRE FLASKER

Drikkevareproducenten Coca-Cola har meddelt, at det vil reducere flaskerne i Storbritannien til 1,50 liter fra 1,75 liter. Samtidig vil selskabet hæve priserne med 20 pence. Selskabet oplyser, at ændringerne sker som følge af nye britiske sukkerafgifter, som træder i kraft i april. (COCA-COLA BLAMES SUGAR TAX AS IT CUTS COKE BOTTLE SIZE AND PUTS PRICES UP)

/ritzau/FINANS

Søren Dahl

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Svenske banker trak ned - dyk i amerikanske olielagre sendte indeks i fald
17:04 Onsdagens aktier: DSV trak markedet i rødt med Novo - GN i plus for fjerde dag
17:00 Onsdagens obligationer: Renten endte i højeste niveau i år - steg på øget risikovillighed
16:39 USA: Olielagre tager markant og overraskende dyk
16:08 Lego-rival stiger massivt oven på regnskab
15:42 USA/åbning: Tesla tager teten i grøn åbning med masser af regnskabsnyt
15:12 Cbrain fastholder forventningerne - første kvartal er på linje med planerne
14:40 Boeing har luft under vingerne efter mindre end ventet negativ pengestrøm
13:51 USA/tendens: Tesla speeder op før åbning i ventet grøn onsdag
13:08 Valuta: Yen nær interventionsniveau
12:26 Europa/aktier: Svenske banker sender sektor ned - chipaktier i optur i positivt marked
11:44 Obligationer/middag: Renten stiger ekstra efter tyske tal
11:35 Aktier/middag: DSV og bankerne får høvl - Novo er med til at trække i rødt
10:37 Topchef: DSV har taget markedsandele på tværs af forretningen
10:18 Tyskland: IFO-indekset slog forventningerne klart i april
10:03 DSV-aktien falder tungt: Skuffelse over aktietilbagekøb og indtjening vurderer analytiker
10:02 Tyskland: IFO-indekset slog forventningerne klart i april
10:01 Topchef i Ringkjøbing Landbobank: Pres på enkelte kundegrupper trods stærk kreditkvalitet
09:39 Danske bankaktier dykker efter skuffende regnskaber fra Handelsbanken og SEB
09:22 Ringkjøbing Landbobank-topchef: Kurs mod toppen af prognosen efter stærkt kvartal