Tirsdagens obligationer: Investorerne søgte sikkerhed mod Trump

Udgivet den 19-06-2018  |  kl. 17:02  |  

Investorerne var tirsdagen igennem usikre på udfaldet af handelskrigen mellem USA og Kina - og det betød, at aktiemarkederne endte i rødt, og renterne var under pres.

Renten på den tiårige danske statsobligation endte med at falde med 2 basispoint til 0,39 pct. i forhold til mandag.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, vil lægge ekstra straftold på en lang række kinesiske varer for i alt 200 mia. dollar. Tolden skal være på yderligere 10 pct. Fra den anden siden af kloden meldte Kina ud om en gengældelse i samme omfang. Kinas handelsministerium så Trumps trussel som et forsøg på "afpresning".

I Portugal gentog chefen for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, tirsdag, at ECB vil udvise tålmodighed, når det skal afgøres, hvornår den rekordlave rente skal hæves første gang.

Meldingen faldt på den årlige pengepolitiske konference i portugisiske Sintra og var en gentagelse af rentemeddelelsen fra ECB i sidste uge, hvor det blev slået fast, at renten tidligst sættes op efter sommeren 2019.

På nøgletalsfronten viste påbegyndt boligbyggeri fra USA bedre takter end ventet med 1.350.000 enheder i maj mod ventede 1.311.000 enheder ifølge et estimat fra Bloomberg News.

Til gengæld faldt antallet af byggetilladelser til 1.301.00 enheder mod ventede 1.350.000.

/ritzau/FINANS

Charlotte Mackeprang

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
16:50:02

 
0,00%
 
23:22:02

 
-0,24%
 
16:50:02

 
0,00%
 
23:22:02

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder