Tirsdagens obligationer: Renten bakkede inden tale fra centralbankchef

Udgivet den 25-06-2019  |  kl. 17:06  |  

Tirsdag endte renten på den tiårige danske statsobligation på minus 0,27 pct., hvilket var 2 basispoint lavere end mandagens lukkeniveau på 0,25 pct.

Det skete frem mod en tale fra chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, som finder sted klokken 19.00 dansk tid.

Ifølge Mathias Rømer Sproegel, makroanalytiker hos Sydbank, er talen dagens hovedbegivenhed.

- Vi vil bruge talen til at blive klogere på, om vores forventninger stemmer overens med Feds forventninger. Derudover håber vi, at Powell vil gøre os klogere på, om en eventuel rentenedsættelse bliver på 0,25 pct.point eller 0,50 pct. point, skrev han i en kommentar.

Der er også taler fra andre centralbankchefer tirsdag.

Samtidig var der negativt nyt fra de amerikanske nøgletal i form af forbrugertilliden og salget af nye boliger, som begge faldt mere end ventet.

Forbrugertillid overraskede negativt i juni ved at falde til 121,5 fra 131,3 måneden før. Til sammenligning var der ventet et fald til 131,0 ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg. Tallet for maj blev revideret fra oprindeligt oplyst 134,1.

På månedsbasis faldt salget af nye boliger med 7,8 pct., hvor økonomerne havde ventet en stigning på 1,6 pct. efter et fald på 3,7 pct. måneden før.

/ritzau/FINANS

Patrick Solberg

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,67%
 
17:00:01

 
5,31%
 
19:11:02

 
4,71%
 
17:30:01

 
3,76%
 
17:30:01

 
2,37%
 
17:00:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder