Tirsdagens obligationer: Renten op sammen med risikovilligheden

Udgivet den 02-06-2020  |  kl. 17:25  |  

Med begrænsede udsving på plus/minus 1 basispoint nåede renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation frem til slutningen på handelsdagen i sammen niveau som den startede - nemlig i minus 0,25 pct.

Det var 4 basispoint højere en lukkeniveauet inden pinse.

Rentestigning spejlede på klassisk vis den øgede risikovillighed, som aktuelt præger aktiemarkederne, hvor der ses plusser i de fleste indeks. I søgningen mod mere cykliske investeringer fravælges såvel defensive aktier som placering i sædvanligvis sikre statsobligationer.

På de europæiske rentemarkeder faldt renten fra mandag til tirsdag med 1-2 basispoint i Tyskland og i Frankrig.

I Tyskland forhandlede regeringskoalitionen mellem CDU og SPD tirsdag om endnu en økonomisk hjælpepakke til kriseramte tyske selskaber.

Regeringen vedtog allerede i marts en hjælpepakke på 750 mia. euro, og den pakke, der forhandles om nu, er på 100 mia. euro, oplyser ifølge nyhedsbureauet Reuters med henvisning til regeringskilder.

Tirsdag bød ikke på tunge nøgletal.

Danske indkøbschefers aktivitetsindeks, Dansk PMI , steg til 54 i maj fra 37,2 måneden før. Det er det højeste niveau siden april 2019. I april i år dykkede indekset for første gang siden finanskrisen i 2009 under 40.

/ritzau/FINANS

Henning Lars Nielsen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Relaterede nyheder