Tivoli indleder jagt på ny administrerende direktør

Udgivet den 16-12-2019  |  kl. 09:17  |  
Arkiv: Foto

Tivoli skal finde en ny administrerende direktør, efter at bestyrelsen og selskabets nuværende administrerende direktør, Lars Liebst, er blevet enige om at indlede et generationsskifte på posten.

Det skriver selskabet i en fondsbørsmeddelelse mandag morgen.

Lars Liebst har været direktør for Tivoli siden 1996.

- I min tid er Tivoli gået fra sæsonvirksomhed til helårsvirksomhed, og aldrig har mangfoldigheden været større. Bestyrelsen for Tivoli har netop vedtaget en ny strategi, som jeg sammen med Tivolis bestyrelse, chefer og medarbejdere har arbejdet på i et år, og det er en god anledning til at give stafetten videre.

- Jeg har aftalt med bestyrelsen, at jeg fortsætter, indtil min afløser er på plads, siger Lars Liebst i meddelelsen.

Tivoli igangsætter nu arbejdet med at finde et ny administrerende direktør, oplyser selskabet.

/ritzau/FINANS

Nicoline Lärka Sørensen

Tags:  Shares❯ 

Relaterede nyheder