Tivoli Q1: Færre åbningsdage sendte omsætningen ned

Udgivet den 23-04-2019  |  kl. 13:29  |  

Tivoli havde tilbagegang i første kvartal, hvor færre åbningsdage som følge af påskens placering gav anledning til lavere omsætning og indtjening.

Tivoli kom ud af lavsæsonen i januar, februar og marts med et underskud før skat på 76,3 mio. kr. - en forværring fra minus 65,8 mio. kr. i første kvartal af 2018.

Omsætningen faldt til 110 mio. kr. fra 117,9 mio. kr.

- Aktivitetsniveauet er som forventet lavere end i 2018 grundet færre åbningsdage, hvilket skyldes, at påsken lå i første kvartal i 2018, og at Tivoli i 2018 havde mange gæster i salene til Midt om Natten, siger forlystelsesparkens finansdirektør, Andreas Morthorst, i regnskabsmeddelelsen.

Han peger på, at den lavere aktivitet og yderligere investering i Tivolis nye sæson, Vinter i Tivoli, er baggrunden for periodens lidt svagere resultat.

For hele 2019 fastholder Tivoli forventningerne om en omsætning, der er på niveau med sidste års 1059 mio. kr. Forventningerne til resultatet før skat er ligeledes uændret cirka 100 mio. kr. mod knap 121 mio. kr. i 2018.

Årsagen til den ventede resultatnedgang er indførelsen af det nye Tivolikort, som behandles anderledes regnskabsmæssigt end årskortet.

Årsagen er, at Tivolikortet giver adgang til haven i 12 måneder efter salgstidspunktet, og derfor frem over vil blive indtægtsført løbende over 12 måneder.

Det tidligere årskortet gav adgang til haven i kalenderåret og blev derfor indtægtsført fuldt ud i løbet af regnskabsåret.

Tabel for Tivolis regnskab for første kvartal af 2019:

Mio. kr. Q1 2019 Q1 2018 FY 2018 FY 2017
Nettoomsætning 110,0 117,9 1058,8 938,5
EBITDA -47,9 -40,8 222,1 189,3
Af- og nedskr. -25,4 -22,2 -91,0 -84,6
EBIT -73,3 -63,0 131,1 104,7
Resultat før skat -76,3 -65,8 120,6 100,5
Nettoresultat -59,5 -51,3 94,2 78,5

Tivolis forventninger til 2019:

Mio. kr. Ved Q1 2019
Omsætning På niveau med 2018
Resultat før skat I niveauet 100

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
16/09/19

 
9,80%
 
16/09/19

 
6,66%
 
16/09/19

 
3,72%
 
16/09/19

 
3,59%
 
16/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder