Topdanmark vil hæve vederlaget til bestyrelsen

Udgivet den 01-03-2021  |  kl. 12:45  |  
Arkiv: Foto

Bestyrelsen hos forsikringskoncernen Topdanmark skal have øget grundhonoraret for deres arbejde.

Det fremgår af en indkaldelse til selskabets ordinære generalforsamling, som holdes 25. marts.

- Bestyrelsen foreslår, at bestyrelsens ordinære grundhonorar forhøjes med 10 pct. fra nuværende 385.000 kr. til 423.500 kr. fra og med regnskabsåret 2021 som følge af den almindelige vederlagsudvikling i sammenlignelige selskaber og øget arbejdsbyrde, skriver Topdanmark.

Grundhonoraret blev sidst forhøjet i 2018.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Relaterede nyheder