Topdanmark/CEO: Ser fortrøstningsfuldt på fremtiden

Udgivet den 23-01-2020  |  kl. 15:27  |  

Selv om konkurrencen fortsat er hård på forsikringsmarkedet, ser topchefen for Topdanmark, Peter Hermann, fortrøstningsfuldt på fremtiden.

- Vi har et godt markedspres i markedet. Vi har indgået nye samarbejdsaftaler, der vil give vækst, samtidig med at vi også øger vores digitale tilstedeværelse, påpeger han.

Topdanmark venter en præmievækst på 2,9 pct. i 2020 som i 2019, og det kalder han "en ganske pæn vækst".

Fra begyndelsen af januar trådte partnerskabet med Nordea i kraft, og det venter Peter Herman sig en del af.

- Vi har arbejdet hårdt med Nordea-samarbejdet. Vi er blevet meget positivt modtaget og har en god forventning om, at det giver noget på væksten, siger han

I år venter han en positiv effekt på 0,5 pct.

Danske-partnerskabet gav en negativ påvirkning på minus 1,0 pct.

- Fra 2021, når Nordea-samarbejdet har kørt et fuldt år, venter jeg, det fuldt kompenserer for Danske-partnerskabet, siger topchefen.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen

Seneste nyheder