Topdanmark/Danske: Kursmål løftes med en tyver til 350 kr.

Udgivet den 23-10-2018  |  kl. 12:45  |  
Arkiv: Foto

Topdanmark får af Danske Bank løftet kursmålet til 350 kr. fra 330 kr., uden at der er ændret ved købsanbefalingen.

Det viser data fra Bloomberg News.

Mandag offentliggjorde Topdanmark et generelt positivt og bedre end ventet regnskab for tredje kvartal, hvilket sendte aktien op med 6,8 pct. til 314,40 kr.

Tirsdag falder forsikringsaktien 4,1 pct. til 301,40 kr. i et generelt negativt og faldende aktiemarked.

Efter regnskabet har også SEB set nærmere på Topdanmark-aktien, og her bliver anbefalingen sænket til "sælg" fra "hold", mens kursmålet er løftet til 303 kr. fra 300 kr.

Herudover har DNB løftet kursmålet til 310 kr. fra 300 kr., mens anbefalingen af aktien fortsat er "hold".

/ritzau/FINANS

Dan Petersen

Tags:  Maintain❯  Research❯  Shares❯ 

Relaterede nyheder