Torsdagens aviser med Carlsberg, Vestas og Mærsk

Udgivet den 19-02-2015  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

MINISTER TRUER ENTREPRENØRER MED AT DROPPE FEMERN

Transportminister Magnus Heunicke (S) slår fast, at Femernforbindelsen opgives, hvis ikke entreprenørerne hakker milliarder af prisen. Danmarkshistoriens største anlægsprojekt er "ikke realistisk at gennemføre med så høje priser", siger han. EU-vækstplan kan give Femern et budgethul på 10 mia. kr. Politikere tvinges til at give grønt lys uden at kende prisen. (Forside, side 6-7)

DINEX LUKKER PRODUKTION I DANMARK EFTER UNDERSKUD

Dansk produktion var hjerteblod for familieejede Dinex. Nu udflyttes alle 65 job alligevel efter underskud på fabrikken i Middelfart. ”Vores udgifter til produktion i Danmark er væsentligt højere end i andre lande”, lyder det fra topchefen.(Side 8)

HØJE FORVENTNINGER TIL GN STORE NORD

Strategiplan kører, som den skal ifølge GN, og 2014 betegnes som et godt år for et selskab, der generelt er høje forventninger til. Men der er et stort pres på, at selskabet leverer ifølge finansdirektøren. (Side 9)

CARLSBERGBOSS INSPIRERET AF FATAL TUR PÅ EVEREST

Oprydder hentes til toppost i Carlsberg. Cees ’t Harts historik viser ingen sympati for gamle dyder: Der skal ryddes op, og inspirationen hentes i bestseller om dødsulykke på Everest. (Side 10-11)

STORT DANSK OLIEBRYLLUP KAN VÆRE PÅ VEJ

Sandsynligheden for et ægteskab mellem Maersk Oil og Dong Energys olieforretning er mangedoblet i kølvandet på olieprisens bratte fald og store milliardtab i begge selskaber. (Side 12-13)

BLODRØDE REGNSKABSTAL PÅ VEJ FRA MAERSK OIL

Der er lagt op til blodrøde tal, når Mærsk-konglomeratets olieforretning, Maersk Oil, fremlægger sit 2014-regnskab i næste uge. Aktieanalytikerne forudser et underskud i Maersk Oil på ca. 4,5 mia. kr. mod et overskud på mere end 6 mia. kr. året før. (Side 12)

SYDBANK FINDER VEJEN TIL LØNSOMHED

Efter flere hårde år oven på krisen er Sydbank ved at finde takten og har sat snuden i sporet mod en sund forretning. Sydbank overstod de værste nedskrivninger i 2013 og lagde med indgangen af 2014 en klar plan for, hvordan Danmarks fjerdestørste bank skal genfinde lønsomheden. (Side 14-15)

ARLA SATSER STÆRKT PÅ NY VÆKST UDENFOR EUROPA

Arla satser stærkt på ny vækst. Mejerikoncernen investerer i Asien og Afrika for at få afsat forøget mælkemængde som mærkevarer til højere priser. (Side 16-17)

DONG HAR VALGT VESTAS TIL MASSIV HAVPARK

Dong foretrækker Vestas’ havmøller til første halvdel af stort projekt i Storbritannien. Vestas har ellers tidligere fået baghjul af Siemens, der har nydt godt af samarbejdet med Dong. (Side 24-25)

BERLINGSKE BUSINESS

CARLSBERG SAKKER LÆNGERE OG LÆNGERE BAGUD

Her er pres på den nye Carlsbergtopchef Cees 't Hart. Siden 2007 har Carlsbergs markedsværdi ligget på status quo, mens konkurrenterne er spurtet derudaf. Den ringe værdiskabelse volder nu bryggeriet så store kvaler, at det er vanskeligt at foretage nye opkøb i bl. a. Kina. (Forside, side 4-7)

UDLÆNDINGEINDTOGET I C20 ER FØRST LIGE BEGYNDT

Færre og færre C20-direktører har dansk pas, og headhuntere oplever oftere, at danske bestyrelser vil have en europæer. Vi har kun set begyndelsen, lyder det fra to danske bestyrelseskonger. (Side 8-9)

SYDBANK LANDER BEDSTE RESULTAT SIDEN 2007

Sydbank lukker bøgerne for 2014 med det bedste resultat siden 2007, og for første gang siden 2010 indstiller bestyrelsen til generalforsamlingen, at der udbetales udbytte. Sydbank vil udbetale 50 procent af årets resultat. (Side 11)

JYSKE BANK TAGER KÆMPETAB PÅ ÉN MARERIDTSEJENDOM

En landmand havde herregårdsdrømme og byggede i 2007 et stuehus på 450 kvadratmeter med indendørs pool. Jyske Bank ser nu ud til at tabe op mod 48 mio. kr. på lånet til landmanden. Flere tab står i kø - også for Jyske Bank. (Side 12-13)

ARLA SATSER PÅ KINESISK DISCOUNT

Mejerigiganten vil ikke sætte konkrete mål for 2015, der efter alt at dømme kan blive et vanskeligt år. Kinesiske discountprodukter kan være en gylden mulighed, slår topchef fast. (Side 14-15)

VENTUREFONDE PÅ VEJ OP I GEAR

Opgørelse over venturefondenes fokus i 2014 viser øget aktivitet, og at specielt life science er blevet en ny venturedarling. Og det er der gode forklaringer på, lyder det fra fondenes organisation. (Side 18-19)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

HAN SKAL GENREJSE CARLSBERG

Hollandske Cees ’t Hart skal afløse Jørgen Buhl Rasmussen som topchef i Carlsberg og hive koncernen op af det russiske hængedynd, den er fanget i. (Forside, side 6-8)

HANDELSVIRKSOMHEDER HAR STOR TRO PÅ FREMTIDEN

Engrosbranchen skruer op for optimismen. To ud af tre tror på vækst. Men der er ikke udsigt til en jobfest, for belært af tidligere skuffelser holder selskaberne igen med at ansætte mere personale. (Side 2)

ARLA JAGTER VÆKST I ASIEN FOR AT VENDE MÆLKEKRISEN

Mejerigiganten Arla Foods er tvunget til at sælge mere på de globale markeder. Mælkebønder i bl.a. Danmark ventes at øge produktionen – selvom afregningsprisen er i bund. (Side 9)

KINAS FORBRUGSFEST KAN FUSE UD

Kinas forbrugere er udset til at være den næste kilde til global vækst. Lige nu forbruges der lystigt i Kina, men det vil overraske, hvis de kommende reformer sætter fart på privatforbruget. (Side 15)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Danske Aviser❯ 

Seneste nyheder

09:58 Stærke markeder har presset indtjeningen i Norden: Vi har været for forsigtige siger direktør
09:49 ATP-investeringer kastede 4,5 milliarder af sig i første kvartal
09:32 Fødevaregiganten Nestlé når laveste niveau siden coronakrisen efter skuffende salg
09:30 Fødevaregiganten Nestlé når laveste niveua siden coronakrisen efter skuffende salg
09:20 Aktier/åbning: Som ventet rød åbning - Novo i bund efter komitékritik
09:02 Modvind til tørlast sænker Nordens bundlinje men penge til aktionærerne
08:50 Obligationer/åbning: Som ventet uændret åbning i årets højeste niveau
08:31 Svitzer fastholder forventningerne efter god start på året
08:24 Aktier/tendens: Udsigt til rød åbning - konkurrentnyt til flere selskaber
08:16 FLSmidths finske konkurrent Metso leverer bedre end ventet ordreindgang
07:43 Råvarer: Oliepriserne uændrede mens økonomsik modvind opvejer geopolitiske spændinger
07:38 Chipproducenten STMicro skuffer og nedjusterer efter svag efterspørgsel fra bilsektoren
07:26 Gjensidige Forsikring hårdt ramt af dårligt vejr i første kvartal
07:10 Obligationer/tendens: Udsigt til uændret rente ved åbningen
07:04 Equinor leverer blandet regnskab
06:37 Asien: Amerikansk tech-drop trækker stor del af asiatiske aktier ned
06:34 IBM-aktien i dyk efter regnskab
06:34 Facebook-ejer skuffer med regnskab og aktien sendes ned
06:32 Asien: Amerikansk tech-drop trækker stor del af asiatiske aktier ned
06:32 Valuta: Yen-svækkelse presser japanske myndigheder