Torsdagens aviser med Carlsberg, WDH og Totalkredit

Udgivet den 18-08-2016  |  kl. 07:01  |  

BØRSEN

EKS-PANDORA CHEF SATSER 700 MIO PÅ DANSK MINISAMFUND

René Sindlev blev milliardær på Pandoras børsnotering. Nu investerer han massivt i at opføre en dansk version af et gated community i Solrød. (Forside, side 6-7)

CARLSBERGS SPAREMÅL NÆSTEN I HUS

Carlsberg er næsten i mål med at barbere gæld af. Og det åbner for nye investeringer, som skal give vækst. Topchef Cees 't Hart ser frem til sjovere tider. (Side 8)

BIOTEKSELSKAB SKIFTER TOPCHEF KORT FØR DATA AFGØR BØRSDRØM

Kirsten Drejer overlader chefjobbet i biotekselskabet Symphogen til sin finansdirektør for at sætte sig i bestyrelsen. Børsnotering eller salg stadig på tapetet, og håbet er at skabe en succes på linje med Genmab. (Side 9)

LAV KUNDEFLUGT TRODS STORM OVERRASKER TOTALKREDIT

Selv om kunderne truede med at forlade Totalkredit efter gebyrstigninger, er der opsagt færre lån end forventet. Det siger Totalkredit-direktør Camilla Holm. (Side 10)

NATIONALBANKEN VIL UD EFTER SEKS ÅR SOM MEDEJER AF BKS

Nationalbanken bør ikke være medejer af Bankernes Kontantservice. Det mener DI. Nationalbanken selv påpeger, at banken ikke er en langsigtet ejer. (Side 14)

BERLINGSKE BUSINESS

DANSKERNES FORMUER SLÅR REKORD

Hver dansker fra spæd til olding er i gennemsnit god for næsten 1,3 mio. kr. Men selv om danskerne er rigere end nogensinde, står væksten stille, for rigdommen har ikke ført til øget forbrug. Årsagen er, at en stor del af pengene står i tvungen pensionsopsparing. (Forside, side 4)

CARLSBERG ER I GANG MED EN MARATON - IKKE EN SPURT

De konkrete tiltag i udmøntningen af en storstilet strategi lader vente på sig i Carlsberg. Men væksthop i indtjeningen viser, at Carlsberg er i bedring allerede, siger virksomhedens topchef, Cees 't Hart. (Side 6-7)

NYT DANKORT BRAGER IGENNEM MED OVERRASKENDE STOR SUCCES

Danskerne har taget det kontaktløse Dankort til sig, der blev indført for et år siden. Over 7 pct. af alle Dankort-betalinger foregår i dag kontaktløst, viser nye tal. (Side 8)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

MILLIARDERNE SMULDRER VÆK I NOVO-IMPERIET

Kurstæsk til både Novo Nordisk og Novozymes gennem 2016 har kostet Novo A/S mange mia. kr. i urealiserede tab, ligesom flere af de store danske pensionskasser også er ramt. Novo A/S understreger, at pengetanken er langsigtet aktionær. (Forside, side 6-7)

CHARTERBRANCHEN LIDER UNDER URO

Aflyste fly til Tyrkiet har kostet charterbranchen mange mio. kr. denne sommer. Rekordlave priser i maj og især juni har presset lønsomheden ned. (Side 3)

BUTIKKER VIL BRUGE MEDICIN SOM LOKKEMIDDEL

Det er ikke kun Matas, der starter samarbejde med et apotek. Også Coop, der blandt andet ejer Kvickly, har allerede startet partnerskaber, hvor et apotek åbner en afdeling inde i en dagligvarebutik.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  newspaper❯ 

Seneste nyheder

15:55 Roblons salg af amerikansk datterselskab trækker ud: Ses nu afsluttet i juli
15:48 USA/åbning: Forstyrres kun lidt af toldtrusler - åbner i plus
14:51 Nvidia stiger i formarkedet: Regnskabet får mest positiv modtagelse hos børshusene
14:48 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med ellevte dag med plus
14:32 Nvidias regnskab får investorerne til at ånde lettet op
14:16 USA/tendens: Nvidia vender stemningen i retning af positiv åbning
14:11 Kinesiske Tencent melder sig ind i racet med ny platform baseret på kunstig intelligens
13:20 Europa: Rolls-Royce øverst i marked punkteret af Trumps toldtrusler
12:20 Obligationer/middag: Lille rentefald forvandlet til stigning
12:06 Jyske Bank får ros af Danske Bank efter regnskab: Gebyrmaskinen kører for fuld damp
11:59 Aktier/middag: Toldtrusler trykker og kun Carlsberg, Genmab og Coloplast klarer frisag
11:47 Sydbanks kursmål skrues op hos Danske Bank efter regnskab
11:19 Prisen på at få fragtet en container til søs er faldet med en tredjedel over syv uger
11:09 Eurozonens økonomiske tillidsindikator går mere frem end ventet i februar
10:55 Kinesiske vindmølleproducenter fortsætter med at presse vestlige rivaler
10:17 Danske Bank til aktieinvestorer: Ignorer støjen og se mod Europa
10:13 Portugisisk Ørsted-konkurrent reducerer investeringsplanerne
09:42 Rolls-Royce er flyvende efter opløftende regnskab
09:25 Sydbanks kursmål skrues op hos Danske Bank efter regnskab
09:13 KORR: Shipping: Baltic Dry-indekset fortsætter grøn stime med tiende dag med plus