Torsdagens aviser med Leo Pharma, Falck og Danfoss

Udgivet den 14-10-2021  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

NY FORMAND: LEO PHARMA SKAL BØRSNOTERES OM 4-5 ÅR

Leo Pharmas nytiltrådte bestyrelsesformand, Jesper Brandgaard, har et krystalklart mål: Børsnotering om 4-5 år og en overskudsgrad på mindst 20 pct. Det kræver både sparekniv og investeringer. (Forside, side 4-5)

OVERFYLDTE HAVNE SKABER STORE FORSINKELSER FOR SKIBE

Fæle forsinkelser i forsyningskæden er langt fra overstået. Proppede havne sinker skibene. (Side 2)

FALCK MANGLER PERSONALE

Coronatests skæpper i kassen hos Falck, men nye kontrakter og mangel på hænder trækker den forkerte vej. (Side 8)

ANALYTIKERE ER OPJUSTERINGSBØLGE FORUDE

Nykredit, Spar Nord og Vestjysk Bank har allerede skruet op for forventningerne. Flere banker følger efter, vurderer analytikere. (Side 9)

DANFOSS RUSTER SIG TIL TIDEN EFTER CORONA - VIL TÆTTERE PÅ LEVERANDØRER

Bendt J. Jørgensen, leder af Danfoss Business System, er i gang med at overtage Eaton Hydraulics' 31 fabrikker. Stordriftsfordele kræver ensartethed. (Side 10-11)

BETALINGSKORT DROPPER PLASTIKKEN

Først blev kontanter afløst af plastikkort, men snart forsvinder flere af de fysiske kort, fordi de kun skal bruges i betalingsapps. (Side 14)

AKTIECHEF SER RISIKO FOR STØRRE RENTESMÆK TIL DANSKE AKTIER

Danske aktier kan blive ramt endnu hårdere af rentestigninger, mener aktiechef i Sampension. (Side 24-25)

BERLINGSKE BUSINESS

KVIKTEST BLEV FALCKS BEDSTE FORRETNING OG STORE OPREJSNING

Over 270 kviktestcentre og 7000 nye ansatte. At kvikteste danskerne i tre regioner blev den største opgave i Falcks 115 år lange historie. En mental genrejsning efter Bios-skandalen. Og med en milliard på bundlinjen den bedste forretning nogensinde. (Forside, side 6-7)

HØJ INFLATION I USA KAN RAMME DANMARK DIREKTE

Inflationen i USA kravlede yderligere opad i september og rammer almindelige amerikanere hårdt. Der er ikke tegn til, at situationen bliver bedre lige foreløbig, hvilket udfordrer det amerikanske opsving. Der kan også være konsekvenser, der rammer direkte ned i danskernes pengepung. (Side 9)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

PENSIONSSELSKABER FLYGTER FRA HAVVINDPROJEKTER

Efter at den danske pensionsbranche i en årrække har været frontløber inden for etablering af havmølleparker, trækker selskaberne nu milliarder af kroner ud af vindprojekter og sætter dem i stedet i f.eks. ejendomme eller aktier. Kursskiftet skyldes olieindustriens indtog på området. (Forside, side 6-7)

DANFOSS OG SEMCO BYDER PÅ CENTER

Konsortium vil gøre Sydjylland til centrum for såkaldt sektorkobling, der skal skabe grønne løsninger på tværs af erhvervene. (Side 4)

MT HØJGAARD OPJUSTERER OG LØFTER SLØRET FOR 2022

Turnarounden af MT Højgaard går hurtigere end forventet, og koncernen opjusterer. De gode takter ventes at fortsætte i 2022. (Side 6)

DETAILHANDLEN JUBLER OVER DANSKE BANK-LØSNING MED DANKORT I APPLE PAY

I 2015 kastede detailhandlen 100 mio. kr. efter en dankort-app, som aldrig er blevet nogen succes. Nu åbner Danske Bank for betalinger med dankort i Apple Pay. (Side 8)

FALCKS VIRKELIGHED SER NU UD SOM FØR CORONAKRISEN

Efter en milliardindtjening på coronatests har virkeligheden ramt Falck. Øgede omkostninger presser indtjeningen, men redningskoncernen ser øget fokus på sundhed. (Side 11)

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Relaterede nyheder