Torsdagens aviser med Mærsk, Novo Nordisk og Carlsberg

Udgivet den 07-03-2019  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

A.P. MØLLER-MÆRSK SKAL HAVE PARTNERE MED I BLOCKCHAIN-SATS I 2019

A.P. Møller-Mærsks topchef, Søren Skou, giver sig selv en hård deadline i jagten på partnere til det storstilede blockchain-projekt Tradelens, der skal bringe Mærsk ind i en ny æra. Platformen er kun interessant, når alle er med, men der mangler stadig nogle af de store. (Forside, side 6-7)

GRUNDFOS-TOPCHEF SER SALGSVÆKST DYKKE I ÅR

Grundfos slog egne forventninger og rundede 26,7 mia. kr. i omsætning i 2018. Men 2019 bliver anderledes udfordrende, siger koncernchef Mads Nipper. (Side 8)

MT HØJGAARDS FORMAND KRITISERES FOR CHEFVALG

MT Højgaards valg af topchef direkte fra bestyrelseslokalet er ifølge Nordnet-økonom en velafprøvet taberstrategi og stik imod god governance. (Side 10)

CARLSBERG-SATS I PROBLEMER: SKÆBNE AFGØRES SNART

Carlsberg-topchef Cees 't Hart er klar til at skrue ned for selskabets "Big Cities"- strategi, hvis resultaterne fortsat udebliver. Tre år efter lanceringen har Carlsbergs satsning på at erobre flere af verdens storbyer ikke levet op til forventningerne. (Side 11)

BIOMAR HAR SATSET 2,5 MIA. KR. OG GÅR EFTER ENDNU MERE

Børsnoterede Schouw & Cos fiskefoderkoncern Biomar går efter mere vækst i verdens hurtigst voksende fødevaresektor. Omsætningen runder 10 mia. kr. efter investeringer på mere end 2,5 mia. kr., og selskabet er klar til at købe endnu mere op. (Side 12)

AMBUS TOPCHEF FORTJENER OVERDREVEN LØN

Selv om topledere til tider opnår markante aflønninger, så er overdreven løn i orden, når topchefen skaber værdi, mener schweizisk fond. (Side 14)

ROYAL-REGNSKAB LIDT BEDRE END VENTET

Bryggeriet Royal Unibrew solgte 2,1 mio. hektoliter i 2018 og varsler nyt aktietilbagekøb på 400 mio. kr. (Side 15)

BERLINGSKE BUSINESS

KAMMERADVOKATEN SPINDER GULD PÅ STATENS KONKURSER

Kammeradvokatens bestyrelsesformand, Boris Frederiksen, kan glæde sig over, at det er en særdeles indbringende forretning at behandle konkurser for staten. Det giver mulighed for at fakturere markant mere per time, end når staten rådgives i andre sager. (Forside, side 4)

NOVO NORDISK KÆMPER MED FEM PROBLEMBØRN I USA

Novo Nordisk er under beskydning i USA, hvor både politikere og eksperter skyder med skarpt mod det danske selskabs priser på insulin. Samtidig kæmper Novo mod patienter og aktionærer i forskellige retsopgør, mens Kåre Schultz lurer i kulissen med en plan om at kopiere sin gamle arbejdsgivers mest lukrative produkter. (Side 6-7)

GYLDEN SVINGDØR MELLEM FINANSTILSYN OG BANKER STOPPES

Den gyldne svingdør mellem Finanstilsynet og den private banksektor er fortsat i bevægelse, og det får nu flere politikere til at gå ind i kampen om at forhindre interessekonflikter i finansverdenen. (Side 8)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

KUNDERNE VÆLTER IND HOS MOBILEPAY

Betalingssystemet Mobilepay har endelig fået hul på det lukrative erhvervsmarked. Hver dag kommer 200 nye erhvervskunder - primært butikker og webshops - til. I udlandet er interessen stærkt stigende. (Forside, side 6-7)

GRUNDFOSSALG SPRÆNGER ALLE RAMMER

Pumpekoncernen solgte sidste år pumper og serviceydelser for rekordhøje 26,7 mia. kr. Forklaringen er især stærk vækst på kernemarkederne i USA, Rusland og Kina. (Side 4)

ROYAL UNIBREW OPNÅEDE SOLID VÆKST

Bryggerigruppen Royal Unibrew leverede stort set som ventet i regnskabet for 2018. For 2019 venter ledelsen et resultat, der er påvirket af de generelle økonomiske aktiviteter. (Side 4)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

17:04 Onsdagens aktier: DSV trak markedet i rødt med Novo - GN i plus for fjerde dag
17:00 Onsdagens obligationer: Renten endte i højeste niveau i år - steg på øget risikovillighed
16:39 USA: Olielagre tager markant og overraskende dyk
16:08 Lego-rival stiger massivt oven på regnskab
15:42 USA/åbning: Tesla tager teten i grøn åbning med masser af regnskabsnyt
15:12 Cbrain fastholder forventningerne - første kvartal er på linje med planerne
14:40 Boeing har luft under vingerne efter mindre end ventet negativ pengestrøm
13:51 USA/tendens: Tesla speeder op før åbning i ventet grøn onsdag
13:08 Valuta: Yen nær interventionsniveau
12:26 Europa/aktier: Svenske banker sender sektor ned - chipaktier i optur i positivt marked
11:44 Obligationer/middag: Renten stiger ekstra efter tyske tal
11:35 Aktier/middag: DSV og bankerne får høvl - Novo er med til at trække i rødt
10:37 Topchef: DSV har taget markedsandele på tværs af forretningen
10:18 Tyskland: IFO-indekset slog forventningerne klart i april
10:03 DSV-aktien falder tungt: Skuffelse over aktietilbagekøb og indtjening vurderer analytiker
10:02 Tyskland: IFO-indekset slog forventningerne klart i april
10:01 Topchef i Ringkjøbing Landbobank: Pres på enkelte kundegrupper trods stærk kreditkvalitet
09:39 Danske bankaktier dykker efter skuffende regnskaber fra Handelsbanken og SEB
09:22 Ringkjøbing Landbobank-topchef: Kurs mod toppen af prognosen efter stærkt kvartal
09:10 Aktier/åbning: DSV's driftsskuffelse gør ondt - aktien trækker C25 ned