Torsdagens aviser med Mærsk, Ørsted og Novo Nordisk

Udgivet den 14-01-2021  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

MÆRSK SKULLE HAVE VÆRET FORNYET TIDLIGERE

Robert Mærsk Uggla løfter sløret for processen, der førte til transformationen af Mærsk. Som topchef for A.P. Møller Holding, der har aktiver for 414 mia. kr., er hans mantra "nyttig virksomhed". Han påpeger, at A.P. Møller Holding ikke er en kapitalfond. (Forside og tillæg)

ØRSTED SKUFFER MED FORVENTNINGER TIL 2021

Ørsted har overrasket med en opjustering til 2020, men også skuffet med forventningerne til 2021, som bliver Mads Nippers første år som topchef. (Side 6-7)

IO BIOTECH SÆTTER KURS MOD BØRSNOTERING I USA

IO Biotech, der efter succes med et middel mod modermærkekræft og har hentet 950 mio. kr., pønser på børsnotering i USA. Et salg af selskabet kan ikke udelukkes. (Side 8)

NORDISK KAPITALFOND STARTER STORT ONLINESATS

Svenske Altor køber fynsk virksomhed. Det skyder gang i digitalt sats for kapitalfonden. (Side 10)

BERLINGSKE BUSINESS

HJÆLPEPAKKER OG REKORDLAV RENTE KAN MILDNE RÆDSELSVINTER FOR RESTRIKTIONSRAMT ØKONOMI

Frygten for en ny supervirus betyder, at Danmark fortsætter dvale-tilstanden med lukkede butikker og hjemmearbejde mindst frem til 7. februar. Men effektive kompensationsordninger og en større modstandsdygtighed over for corona- hverdagen kan få dansk økonomi og langt de fleste virksomheder igennem den forlængede krise, mener økonomer. (Forside, side 4)

AUTOBRANCHEN HAR TÆNDT KATASTROFEBLINKET

Flere bilforhandlere er kommet i klemme med regeringens hjælpepakker, da de kan holde den ene del af forretningen åben, mens den anden er tvangslukket på grund af restriktionerne. Men der er ingen lønkompensation for de hjemsendte medarbejdere, og det får nu deres brancheorganisation til at råbe op. (Side 4)

REGERINGENS ELBILAFTALE ØGER DANSK ULIGHED

Den aftale, der skal sikre 775.000 grønne biler på vejene i 2030, øger stik imod regeringens egen ambition uligheden, viser et svar til Folketinget. (Side 11)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

VELLIVS FORVENTNING TIL FREMTIDEN UNDRER EKSPERTER

Pensionseksperter sår tvivl om, hvorvidt Velliv er så velpolstret, som pensionsselskabet giver udtryk for. Selskabets chefaktuar erkender, at selskabets solvensoverdækning ser lavere ud end andre selskabers. (Forside, side 6-7)

IO BIOTECH HENTER 944 MIO. KR. HOS INVESTORER

Det danske biotekselskab IO Biotech har rejst 127 mio. euro - omkring 944 mio. kr. - fra en række internationale investorer. Det skal rykke de ledende programmer ind i de sene stadier i den kliniske udvikling. (Side 2)

PENGENE FOSSER UD AF MINKERHVERVETS FØLGEINDUSTRI

Statskassen har udsigt til en milliardregning fra industrivirksomheder og foderselskaber, som er lammet efter lukningen af den danske minkbranche. Samlet set vil branchens 10 fabrikker formentlig blive takseret et sted i niveauet 1,0-1,5 mia. kr. ved en ekspropriation. (Side 10)

NOVO STOPPER MILLIONBETALINGER TIL AMERIKANSKE POLITIKERE

I Novo Nordisk fordømmer man optøjerne i USA og har sat de politiske millionbevillinger fra de såkaldte PAC's i bero. I Lundbeck overvejer man også sine muligheder. (Side 16)

VERDENS STØRSTE OLIESELSKABER BØJER SIG FOR KLIMADAGSORDEN

Presset fra især de institutionelle investorer er blevet så stort, at de største børsnoterede olie- og gasselskaber nu opstiller målbare klimamål. (Side 18-19)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

17:04 Onsdagens aktier: DSV trak markedet i rødt med Novo - GN i plus for fjerde dag
17:00 Onsdagens obligationer: Renten endte i højeste niveau i år - steg på øget risikovillighed
16:39 USA: Olielagre tager markant og overraskende dyk
16:08 Lego-rival stiger massivt oven på regnskab
15:42 USA/åbning: Tesla tager teten i grøn åbning med masser af regnskabsnyt
15:12 Cbrain fastholder forventningerne - første kvartal er på linje med planerne
14:40 Boeing har luft under vingerne efter mindre end ventet negativ pengestrøm
13:51 USA/tendens: Tesla speeder op før åbning i ventet grøn onsdag
13:08 Valuta: Yen nær interventionsniveau
12:26 Europa/aktier: Svenske banker sender sektor ned - chipaktier i optur i positivt marked
11:44 Obligationer/middag: Renten stiger ekstra efter tyske tal
11:35 Aktier/middag: DSV og bankerne får høvl - Novo er med til at trække i rødt
10:37 Topchef: DSV har taget markedsandele på tværs af forretningen
10:18 Tyskland: IFO-indekset slog forventningerne klart i april
10:03 DSV-aktien falder tungt: Skuffelse over aktietilbagekøb og indtjening vurderer analytiker
10:02 Tyskland: IFO-indekset slog forventningerne klart i april
10:01 Topchef i Ringkjøbing Landbobank: Pres på enkelte kundegrupper trods stærk kreditkvalitet
09:39 Danske bankaktier dykker efter skuffende regnskaber fra Handelsbanken og SEB
09:22 Ringkjøbing Landbobank-topchef: Kurs mod toppen af prognosen efter stærkt kvartal
09:10 Aktier/åbning: DSV's driftsskuffelse gør ondt - aktien trækker C25 ned