Torsdagens aviser med Nets. Novo Nordisk og Mærsk

Udgivet den 16-05-2019  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

KUN 24 HVIDVASKDOMME TRODS TUSINDVIS AF TIP

Bankerne har indberettet tusindvis af sager om hvidvask, men har kun været involveret i 24 af de tilfælde, hvor der er faldet dom, viser ny analyse. Indsatsen har ikke været stærk nok, og er derfor styrket ifølge erhvervsminister Rasmus Jarlov (K). (Forside, side 6-7)

NETS KUNNE VÆRE GÅET KONKURS i 2014

Omkring juletid i 2014 betød en fejl i Nets, at virksomheden i værste fald have ført til virksomhedens konkurs. Oplysningerne kommer i forbindelse med en tidligere chef, som har sagsøgt selskabet for 21 mio. kr., som hun ville have fået, hvis ikke hun var blevet fyret. (Side 8)

TOPCHEF I SILVAN STOPPER EFTER STORT UNDERSKUD

Den kriseramte byggemarkedskæde Silvan skifter én direktør ud med to i topledelsen og varsler samtidigt et nyt stort millionunderskud. (Side 10)

EJERE NULSTILLER SYMPHOGENS BØRSDRØM OG SKYDER NYE PENGE IND

Symphogens børsdrøm bristede sent i 2018. Nu skydes nye 572 mio. kr. ind, og samtidigt sænkes ambitionsniveauet. (Side 12)

TYRKISK VALUTA-DROP TRYKKEDE HUMMEL - MEN RESULTAT STEG

Trods vildt fald i valutakursen på det tidligere hovedmarked, Tyrkiet, er Hummel-topchef mere sikker end før på, at han når sit mål om toplinje på 2 mia. kr. og resultat på 200 mio. kr. (Side 14)

BERLINGSKE BUSINESS

ATP VIL VÆRE GRØN FRONTLØBER I UDVIKLINGSLANDE

Pensionspengetanken ATP satser 1,7 mia. kr. sammen med de tidligere Dong-medarbejdere, der vil investere flere milliarder i udviklingen af den grønne sektor i lande som Kina, Indien og Latinamerika. (Forside, side 4-5)

MÆRSK-ARVINGS HÅB OM HØJERE AKTIEKURSER BLEGNER - FORELØBIG

Det er en måned siden, at Robert Uggla gjorde det klart, at aktier i Danske Bank og Mærsk snart skal stige. Siden er de begge faldet med tocifrede procenter. I næste uge har Mærsk en ny mulighed for at vende udviklingen, men forventningerne til højere aktiekurser er ikke store. (Side 3)

STORBANK NEDTONER UVENTET NEDTUR FOR NOVO-SÆLLERT

En skuffelse på flere hundrede millioner kroner for Novos største salgssucces har pustet liv i spekulationer om, hvorvidt selskabets topsællert kan blive fanget i en prisklemme i USA. Storbanken J.P. Morgan kalder nedturen for Novos trækhest for en storm i et glas vand. (Side 12)

HUMMEL KLAR TIL EKSPANSION MED 100 BUTIKKER I ASIEN

Det danske sportsbrand har sat turbo på ekspansionen af virksomheden, hvis omsætning sidste år var ramt af den faldende tyrkiske lira. Nu skal Hummel bredes ud på flere markeder i Asien. (Side 13)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

LÆGER UNDSIGER AMBUS STORE HÅB

Mens medicoselskabet Ambu drømmer om at erobre en større del af markedet for udstyr til kikkertundersøgelser, sår to eksperter tvivl om et af de vigtigste salgsargumenter. (Forside, side 6-7)

TIDLIGERE DANSKE BANK-CHEFER HAR FÅET NAVNEFORBUD I HVIDVASKSAG

Et voldsomt og meget overraskende skridt kalder en af Danske Banks tidligere chefer sigtelserne og ransagningerne i Danske Banks hvidvasksag. Tre tidligere Danske Bank-chefer har fået nedlagt et forbud mod, at deres navne nævnes i forbindelse med bagmandspolitiets efterforskning. (Side 4)

HUMMEL TRÆKKES NED AF TYRKISK VALUTA

Stadil-familiens danske sports- og modeselskab arbejder ihærdigt på at gøre sig mindre afhængig af Tyrkiet og få afsætningen spredt ud globalt. (Side 4)

NETS' TOPCHEF FØLTE SIG FØRT BAG LYSET AF FINANSLEDER

En tidligere finanschef hos Nets føler sig snydt for mere end 20 mio. kr. i aktiegevinst, fordi hun blev afskediget kort før børsnoteringen. Topchefen Bo Nilsson trådte onsdag ind i vidnestolen. (Side 7)

ARLAS MÆRKEVAREFORRETNING HAR MILLIARDVÆKST

Arlas europæiske mærkevareforretning har slået turboen til. Nye produkter bliver langt hurtigere end tidligere rullet ud i flere lande, og det virker: I Europa vokser Arlas salg af skyr nu 40 pct. årligt. (Side 10-11)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,05%
 
16/08/19

 
6,42%
 
14:05:01

 
4,32%
 
16/08/19

 
2,21%
 
14:05:01

 
0,14%
 
14:05:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder