Torsdagens aviser med Novozymes, Danske Bank og Ørsted
BØRSEN
CORONAKRISEN HAR TVUNGET BUTIKSKÆDER TIL NYTÆNKNING
Pandemien sendte danske detailkæder i knæ. Men krisen har fået selskaber som Silvan, Salling, Neye og Motosumo til at forny deres forretninger på rekordtid. Professor vurderer, at en massiv forandring er i gang. (Forside, side 6-7)
NATIONALBANKEN ANSER NYE CHEFKRAV SOM FOR STRAMME
De nye krav for at blive godkendt som bankchef er for stramme, mener Nationalbanken, der peger på, at ansættelsen af chefer er ejernes ansvar. (Side 8)
CHEMOMETEC FÅR PÅTALE FOR KLUNTET FYRING AF TOPCHEF
En kluntede direktørfyring har nu resulteret i, at Chemometec har fået en påtale fra Finanstilsynet. (Side 8)
ØGET FORBRUG I VASKEMIDLER SIKRER NOVOZYMES SOLIDT REGNSKAB
Novozymes overrasker og sender nye halvårstal ud før tid. Enzymkæmpen leverer solide resultater særligt på enzymer til vaskemidler. (Side 9)
ØRSTED SER STOR ELKØBSAFTALE SOM EN MILEPÆL
Taiwanesisk kontrakt er en milepæl for Ørsted, mener koncerndirektør. Ifølge analytiker tegner der sig en positiv tendens. (Side 10)
DANSKE BANK FØRST MED NY MOBILLØSNING
Danske Bank åbner nu som den første danske bank for, at kunderne kan betale fra konti i andre banker, når de bruger Danske Banks mobilbank. (Side 13)
FSN DRIVER EN DESPERAT PR-KAMPAGNE
Procuritas har ikke penge til at betale FSN 650 mio. kr., og kapitalfonden vil ikke forsøge at finde midlerne, siger partner. (Side 14)
KINA SKABER AKTIEREKORDER VIA STATSBANKER
Kinesiske statskontrollerede finansielle institutioner er tilbage på banen og køber aktier, mens myndighederne opfordrer private retailinvestorer til at være med i opturen. (Side 18)
BERLINGSKE BUSINESS
KÆMPEBØDE AFSLØRER NYE HULLER I DANSKE BANKS HVIDVASKRAPPORT
En milliardstor bøde til den tyske storbank Deutsche Bank afslører hidtil ukendte detaljer om hvidvasksagen i Danmarks største bank. (Forside, side 4-5)
STOR USIKKERHED OM DANSKE BANK-TOPCHEFENS CENTRALE MÅL
Topchef i Danske Bank, Chris Vogelzang, har sat alt ind på at nå en række centrale mål i 2023, men analytikere tvivler på, at planen lykkes til fulde. Coronakrisen gør ikke usikkerheden mindre. (Side 8)
DANMARK ER NORDISK MESTER I AKTIEAFKAST UNDER CORONAKRISEN
Landets største børsnoterede virksomheder har samlet set klaret sig ganske godt under coronakrisen sammenlignet med selskaber i andre lande, viser en ny og omfattende rapport fra Boston Consulting Group. (Side 10-11)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
LAVE RENTEINDTÆGTER KAN FRISTE BANKER TIL AT TAGE STØRRE RISICI
Bankledelser kan blive fristet til at tage større risici for at kompensere for det store indtægtstab fra de negative renter. (Forside, side 5)
ØRSTED SER TAIWANSK MODEL SOM EN GYLDEN MULIGHED OVER HELE VERDEN
Ørsteds koncerndirektør betragter en ny stor kontrakt med TSMC som et gennembrud inden for de såkaldte corporate power purchase agreements, som energikoncernen vil slå sig op på. (Side 4)
CORONAKRISEN KLØVER NOVOZYMES' FORRETNING I TO
Enzymkoncernen Novozymes har solid vækst på nogle områder, mens salget på andre er sendt helt i dørken. (Side 4)
/ritzau/FINANS
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1190
- næste ›