Torsdagens aviser med SAS, Carlsberg og ATP

Udgivet den 30-06-2022  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

JAPANERE SKYDER 11 MIA I DANSK FABRIK OG SKABER 450 NYE JOB

Den japanske medicinproducent Fujifilm Diosynth Biotechnologies (FDB) investerer 11 mia. kr. i en medicinfabrik i Hillerød. Kapaciteten fra den sidste udvidelse er reserveret nuværende kunder, mens mange potentielle kunder må afvises. Selskabet forventer, at det vil skabe 450 nye job. (Forside, side 2)

TOO GOOD TO GO GÅR FRA FOKUS PÅ VÆKST TIL PROFIT

Too Good To Go har ændret sin strategi på grund af stigende inflation og udsigt til krise. Virksomheden vil nu vende virksomhedens fokus væk fra eksplosiv vækst og i stedet over til at blive profitabel. (Side 4)

NY ATP-CHEF VENTER REGNING FOR FLERE ÅRS KRISER

Medicinen mod både finans- og coronakrise har været at skyde penge ud i samfundet. Nu kommer bivirkningerne til verdens økonomier. (Side 6-7)

POWER ØGER OMSÆTNINGEN MED 1,2 MIA. KR. PÅ TO ÅR

Powers regnskab vidner om endnu et rekordår. Nu skal elektronikkæden lægge sig i selen for at overgå sidste års resultat. (Side 8)

BANKERS PENSIONSPULJER ER FOR DÅRLIGE TIL EN ANBEFALING

Forbrugerrådets Tænk kan efter en test ikke anbefale de danske bankers pensionspuljer. Bankerne er selv tilfredse. (Side 20-21)

NYT ECB-MEDLEM INDIKERER STORT RENTEHOP TIL JULI

Den Europæiske Centralbank bør kraftigt overveje et stort rentehop på 0,5 pct.point til juli, hvis den galoperende inflation i Europa skal under kontrol. Det vurderer Gediminas Simkus, som er medlem af Styrelsesrådet. (Side 22)

JUBELDAGENE I DANSK FINTECH ER VED AT KLINGE AF

Ventureinvestorer taler om, at investeringer i fintech er ved at fryse til, men siger, at der stadig er likviditet for fintech, der har styr på det. (Side 23)

BERLINGSKE BUSINESS

PASSAGERER FLYVER I UVISHED EFTER NY FRIST TIL FREDSAFTALE I SAS

Passagererne slap i første omgang med skrækken for en strejke i SAS, men luftfartsselskabets problemer er langtfra ovre. I lufthavnen i Kastrup var forvirringen i går stor, og kunderne savner information fra det kriseramte selskab. Samtidig risikerer de potentielt at strande i udlandet, hvis de rejser ud nu, mens en strejke fortsat lurer i SAS. (Forside, side 6)

JOBFESTEN KAN BRÆNDE UD HEN OVER SOMMEREN

Faldet i ledigheden vil stoppe. Cheføkonom mener, at det vil blive sværere at finde nyt job, hvis man bliver arbejdsløs, men at det dog heller ikke bliver helt svært lige foreløbig. (Side 2)

CARLSBERG IDØMT MILLIONBØDE EFTER DØDSULYKKE PÅ BRYGGERI

Den danske bryggerigigant Carlsberg er blevet idømt en bøde på 3 mio. pund - over 25 mio. kr. - efter at en ansat døde under en arbejdsulykke på Carlsbergs britiske bryggeri. (Side 5)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

NY ATP-TOPCHEF LOVER, AT PENSIONEN IKKE FORRINGES

De 5,4 mio. danskere, som er en del af pensionskassen ATP, behøver ikke at frygte for deres månedlige udbetaling trods stigende renter og krig i Ukraine, lyder det fra den nye topchef, Martin Præstegaard. (Forside, side 6-7)

OPSVINGET LAKKER MOD ENDEN

Den økonomisk fest efter coronakrisen ser nu ud til at lakke mod enden. Sådan lyder det i hvert fald fra Danske Bank på baggrund af nye tal fra Danmarks Statistik. (Side 4)

ORGANISATIONER STRIDES OM REJSEKAOS

Store problemer med aflysninger og ventetid i de europæiske lufthavne skyldes, at lufthavnene og flyselskaberne har været for hidsige med at fyre ansatte under coronakrisen, lyder det fra fagforeninger. (Side 10)

TIKTOK ER BLEVET EN BRAGENDE SUCCES - NU FORSØGER MARK ZUCKERBERG AT GÅ TIL MODANGREB

Strategien er klar for Facebook og Instagram: Tiktok skal have kamp til stregen med videoer. (Side 18-19)

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Unibrew bragede i vejret i fladt marked
17:42 Trifork-aktionærer vedtager mindre navneændring
17:16 Stoltenberg: Nato enes om at sende mere luftværn til Ukraine
17:06 Unibrew lægger knap 4 mia. kr. til markedsværdi efter største stigning i 15 år
17:04 Fredagens obligationer: Bekymring og rentefaldt vendt til lettelse og rentestigninger
17:03 Fredagens aktier: Unibrew i hovedrollen med største stigning i 15 år efter opjustering
16:42 Amerikansk Widex-chef kan godt se sig i VA igen - men ingen beslutning truffet
16:34 ECB-medlem: Europa kan trykke på renteknappen før USA men forskellen vil kunne mærkes
16:23 American Express tiltrækker kvalitetskunder og slår forventninger i første kvartal
15:57 Ørsted indgår endelig aftale med partner om køb af resten af amerikansk vindprojekt
15:46 USA/åbning: Netflix falder tungt i blandet amerikansk aktiestart
14:18 USA/tendens: Futures retter sig efter store fald tidligt fredag - Netflix i fokus
13:05 Procter & Gamble tjente mere end ventet men skuffer med salget
13:03 Valuta: Usikkerhed styrker schweizerfranc - og yoyo i euro-dollar
12:20 Europa/aktier: Unibrew og L'Oreal til tops i konfliktfyldt aktiemarked
11:56 Obligationer/middag: Bekymringer for situationen i Mellemøsten bag beskedent rentefald
11:44 Aktier/middag: Unibrew i vejret og positiv afsmitning på Carlsberg i negativt aktiemarked
11:37 Unibrew ser fortsat flad volumenvækst trods god start på året
10:25 Unibrew er foran planen: Produktionen i nytilkøbte bryggerier er kommet op i gear
09:45 Iransk embedsmand efter muligt angreb: Ingen planer om gengældelse