Torsdagens aviser med Vestas, Coloplast og KBHL
BØRSEN
FREDERIKSEN HAR SERVERETTEN - HÅRD MAGTKAMP VENTER
En massiv rød valgsejr sendte LA og DF i gulvet. Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, skal nu forsøge at balancere krav fra SF, Enhedslisten og De Radikale, hvis hun vil indtage Statsministeriet. (Forside)
VESTAS GIVER STORE KONCERNER BAGHJUL I ASIEN
Vestas har øget salget i Asien 50 pct. i det seneste år, og det er markant mere end andre store danske virksomheder, viser en opgørelse. (Side 6-7)
BÆREDYGTIGE MÅL ER GODT FOR FORRETNINGEN IFØLGE MÆRSK
Der er både økonomiske og sociale gevinster at hente, hvis man tænker FN's Verdensmål ind i sin strategi. Det vurderer administrerende direktør i A.P. Møller-Mærsk, Jim Hagemann Snabe. (Side 8)
NOGET ER GALT I BANG & OLUFSEN
Tre nedjusteringer i træk har sendt B&O-aktien i frit fald. Investorerne forstår det ikke, men en mistanke retter sig mod lukningen af B&O Play i 2018. (Side 10)
FLAMMENS VÆKSTRIDT ER SLUT EFTER DÅRLIGSTE RESULTAT I TI ÅR
Flere år med rekordregnskaber og tocifrede millionudbytter til ejerne er bremset for buffetkæden Restaurant Flammen, der får sit dårligste resultat i ti år. (Side 16)
BERLINGSKE BUSINESS
EFTER KAOS OM STRATEGI SPLITTES LØGISMOSE OG MEYERS IGEN
Siden de to gourmetselskaber Løgismose og Meyers blev købt af en kapitalfond og slået sammen, har ægteskabet mellem de to knirket med store strategiske og ledelsesmæssige udfordringer. Nu skal de to selskaber skilles ad igen. (Forside, side 4-5)
COLOPLAST PØNSER PÅ SALG AF PROBLEMBARN I MILLIARDHANDEL
Det kan være enden på mange års juridiske slagsmål for medicokoncernen Coloplast, hvis selskabet kan få solgt sin urologiforretning. Ifølge Bloomberg News er det danske selskab i fuld gang med at skille sig af med den problematiske division til en pris, der menes at lande på godt 6,6 mia. kr. (Side 2)
KØBENHAVNS LUFTHAVN NÅR MILEPÆL I VÆKSTEVENTYR
Danmarks internationale trafikknudepunkt har klippet snoren og indviet det, der har været et af Københavns Lufthavns største byggeprojekter. Dermed er lufthavnen et stort skridt tættere på visionen om at nå 40 mio. passagerer. (Side 6-7)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
REFORMBØLGEN DØDE I JUNI 2019
Hvis valgkampen har lært os en ting, er det at viljen til økonomiske reformer er død - næsten præcis 13 år efter Velfærdsforliget og hele 36 tiltag. Forside, side 6-7)
POPULÆR KØRSELSAPP BLØDER MILLIONER PÅ NY
Delebilselskabet Gomore må notere sig endnu et underskud, hvilket ledelsen ikke er tilfreds med. Det er femte år i træk selskabet noterer et underskud. (Side 8)
KRITIK AF NETS' GEBYRER BREDER SIG
Midt i omtalen af mulige milliardgevinster til Nets-ledelsen vokser koret af kritikere af Nets' gebyrpolitik. De seneste uger har Børns Vilkår, Red Barnet og Røde Kors kritiseret Nets, og hjælpeorganisationerne står ikke alene med kritikken. (Side 10)
/ritzau/FINANS