Torsdagens danske avisuddrag med SAS, Danske Bank og IEA

Udgivet den 09-06-2022  |  kl. 08:06  |  

BØRSEN

ØRSTED INDTAGER NYT VÆKSTMARKED

Ørsted sætter skub i planerne om at brede onshore-satsningen yderligere i Spanien. (side 2)

ECB-MØDE KAN SÆTTE RETNINGEN FOR RENTERNE

Ifølge Danske Bank kan dagens ECB-møde resultere i stor dyk eller hop på finansmarkedet. Mødet, der skal handle om, hvordan centralbanken vil håndtere den høje inflation, kan i sig selv blive en temmelig kedsommelig affære, mener Piet Haines Christiansen, chefanalytiker i Danske Bank, da meget er givet på forhånd. Markedet kan dog være volatilt, vurderer han. (forside + side 16)

NETCOMPANY AFVISER AT BIDRAGE TIL KLAGEKULTUR

Et it-udbud fra Arbejdstilsynet, der i februar gik til Visma Consulting, har fået Netcompany til at klage til Klagenævnet for Udbud, som efterfølgende har annulleret udbuddet, der nu skal gå om. Til Børsen har administrerende direktør hos Visma Consulting udtrykt bekymring over, at der i Danmark skulle opstå en klagekultur hvor det bliver kutyme at klage, hvis man taber et udbud. Det afviser André Rogeczewski, chef hos Netcompany: "Som jeg har forstået den konkrete sag, har man benyttet sig af en forkert regnemetode i evalueringen af tilbuddene, som vil kunne ændre hele udfaldet af bedømmelsen. Derfor skal udbuddet gå om," siger han til Børsen. (side 10)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

POSTNORD LUKKER STOR TERMINAL

Postnord planlægger at lukke brevterminalen i Sydjylland og flytte aktiviteterne til den allerede eksisterende terminal i Høje-Taastrup, på grund af det faldende antal breve. Den sydjyske terminal huser 200 medarbejdere. (side 2)

VINDMØLLEPARKER KAN SENDE MILLIARDER I STATSKASSEN

Tænketanken Axcelfuture vurderer, at ændrede regeringskrav kan give private selskaber mere frihed til at anlægge vindmølleparker i danske farvande - og det vil ikke kun gavne klimaet, men også sende omkring 100 mia. kr. ind til Finansministeriet. (side 12)

NORWEGIAN HALER IND PÅ SAS

Norsk luftfartsanalytiker Hans Jørgen Elnæs vurderer, at Norwegian den kommende sommer kan overhale SAS i forhold til antallet af passagerer på de europæiske ruter. (side 8)

BERLINGSKE BUSINESS

ENERGIAGENTUR VARSLER ENERGIRATIONERINGER TIL VINTER

Europa bør forberede sig på en kommende vinter med rationering på naturgas og andre energikilder. Det varsler Det Europæiske Energiagenturs topchef. I Danmark har Energistyrelsen allerede en rationeringsplan. (forside + side 2)

INTERNETFORBINDELSER BLIVER DYRERE

I januar sagde Erhvervsstyrelsen god for, at ejere af landets kabel-tv og fibernet måtte kræve flere penge fra de selskaber, der lejer sig ind på deres net. Det betyder, at Telenor, Hiper og Fastspeed lægger 20 kr. oven i internetprisen for kunderne hver måned. (side 10)

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Seneste nyheder