Torsdagens internationale avisuddrag med ECB, Federal Reserve & corona

Udgivet den 19-03-2020  |  kl. 08:35  |  

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)

ECB PLANLÆGGER OBLIGATIONSKØBSPROGRAM FOR 750 MIA EURO

Den Europæiske Centralbank, ECB, har onsdag aften annonceret planer om at købe for yderligere 750 mia. euro - 5604,9 mia. kr. - i obligationer for at hjælpe den coronaramte økonomi. (ECB TO LAUNCH €750BN BOND-BUYING PROGRAMME)

DOLLAR TIL VEJRS MENS ANDRE VALUTAER OG AKTIER FALDER

Aktiemarkederne og valutaer omkring i verden falder, mens den amerikanske dollar stiger, efter at den amerikanske regering har sprøjtet likviditet ind i økonomien for at afbøde for de økonomiske udfordringer i forbindelse med coronavirusset. (STOCKS AND GLOBAL CURRENCIES FALL AS DOLLAR SURGES)

INVESTORFRYGT SENDER KORTFRISTEDE STATSOBLIGATIONER UNDER NUL

Skræmte investorer søger sikkerhed i letsælgelige aktiver, hvilket har sænket afkastet fra kortfristede amerikanske statsobligationer til under nul, mens afkastet for længerevarende statsobligationer stiger til vejrs. (TREASURY BILL YIELDS NEGATIVE IN SIGN OF INVESTOR FEAR)

TECHSELSKABER MANGLER ANSATTE MENS RESTEN AF VERDEN MÅ FYRE

Mens resten af verden må afskedige ansatte, leder tech-selskaber med lys og lygte efter medarbejdere, nu hvor verden i højere grad er gået over til digitale tjenester som følge af coronaudbruddet. (TECH COMPANIES STILL HIRING DESPITE MASS LAY-OFFS ELSEWHERE)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)

FRYGT FOR MANGLENDE LIKVIDITET SENDER AKTIER OG VALUTAER NED

Frygten for at verdens centralbanker ikke kan afbøde konsekvenserne ved coronaudbruddet får aktier og flere valutaer til at styrtdykke. (GLOBAL STOCKS AND CURRENCIES SLIDE AS CASH SHORTAGE WORSENS)

CORONA: AMERIKANSKE BILPRODUCENTER LUKKER MIDLERTIDIGT

Flere bilproducenter som GM, Ford og Fiat Chrysler lukker midlertidigt af frygt for coronasmitte efter pres fra fagforeninger. (DETROIT CAR MAKERS TO TEMPORARILY CLOSE U.S. PLANTS OVER VIRUS CONCERNS)

ONLINEDAGLIGVAREKÆDER HALTER EFTER FORBRUGERNES STIGENDE FORBRUG

Amerikanske dagligvarekæder med online levering har svært ved at følge med forbrugernes krav, der under coronaudbruddet er intensiveret, hvilket betyder, at forbrugerne risikerer ekstreme ventetider. (GROCERY DELIVERY STRAINS TO MEET VORACIOUS DEMAND)

CORONA: UBER- OG LYFT-AKTIERNE DYKKER

Amerikanerne har over den seneste uge nedsat sit brug af kørselsordninger som Uber og Lyft med 21 pct., og selskabernes aktier lider nu under, at flere arbejder hjemmefra og undgår rejser og sociale aktiviteter. (U.S. SPENDING ON RIDE-HAILING WITH UBER, LYFT FALLS AS CORONAVIRUS SPREADS)

THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM)

FEDERAL RESERVE GØR KLAR MED NØDLÅN TIL PENGEMARKEDSFONDE

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, vil stille 10 mia. dollar - omkring 68 mia. kr. - til rådighed til nødssituationslån for pengemarkedsfonde for at understøtte økonomien under coronaudbruddet. (FEDERAL RESERVE GIVES EMERGENCY AID TO MUTUAL FUNDS)

CORONAPANDEMI ØDELÆGGENDE FOR GIG ECONOMY

Selskaber, der gør brug af den såkaldte gig economy-model, lider under coronapandemien. Det gælder blandt andet samkørselsordningerne Uber og Lyft samt madleveringstjenester, hvor de ansatte arbejder som freelance uden garanti for løn - heller ikke under sygdom. (PANDEMIC ERODES GIG ECONOMY WORK)

ECB PÅBEGYNDER OBLIGATIONSOPKØBSPROGRAM FOR 750 MIA EURO

Den Europæiske Centralbank, ECB, vil påbegynde et nødobligationsopkøbsprogram på 750 mia. euro for at afbøde for de seriøse risici, som coronaudbruddet truer med. (EUROPE'S CENTRAL BANK VASTLY EXPANDS STIMULUS MEASURES)

THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK)

RAPPORT: NORDSØOLIEINDUSTRIEN HÆNGER I TYND TRÅD

Olie- og gasindustrien i Nordsøen hænger i en tynd tråd, viser ny rapport, efter at de globale oliemarkeder har ramt de laveste niveauer i 18 år oven i den britiske økonomiske krise. (NORTH SEA OIL AND GAS IN 'PAPER-THIN' POSITION AS PRICES PLUNGE)

EKSPERTER: DEN BRITISKE BILINDUSTRI KOMMER SIG MÅSKE ALDRIG

Lukningen af britiske bilfabrikker, der står for to tredjedele af den årlige britiske bilproduktion, i forbindelse med coronaudbruddet skaber frygt for, at bilindustrien i Storbritannien aldrig vil komme sig. (FEARS UK CAR INDUSTRY MAY NEVER RECOVER AS PRODUCTION LINES CLOSE)

MNUCHIN ADVARER OM 20 PCT. ARBEJDSLØSHED

USA's skatteminister, Steve Mnuchin, advarer om, at arbejdsløsheden i USA kan gå fra nuværende rekordlave niveau til 20 pct. som følge af coronavirusset. (STEVEN MNUCHIN WARNS CORONAVIRUS COULD BRING 20% UNEMPLOYMENT)

AMERIKANSKE LUFTFARTSSELSKABER VIL HAVE HJÆLP: HAR BETALT MERE END 45 MIA I UDBYTTE OVER FEM ÅR

USA's fem største luftfartsselskaber, der presser på for en hjælpepakke til luftfartsindustrien på 50 mia. dollar, har udbetalt mere end 45 mia. dollar til aktionærer og ledende ansatte over de seneste fem år. (US AIRLINES PUSHING FOR MASSIVE BAILOUT GAVE $45BN TO SHAREHOLDERS IN FIVE YEARS)

THE DAILY TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK)

DEN BRITISKE SKATTEKANSLERS PLAN TRUES AF DEN LAVE PUND

Rishi Sunaks har som skattekansler planer om, at tilbyde en corona-hjælpepakke på 330 mia. britiske pund, men tusinder af store virksomheder kan potentielt blive afvist, da de mangler en tilstrækkelig stærk kreditvurdering, eftersom den britiske pund faldt til det laveste siden 1985. (CHANCELLOR'S PLAN UNDER FIRE AS POUND CRASHES TO 35-YEAR LOW).

BORIS JOHNSON OVERVEJER AT INDFØRE GRUNDINDKOMST

Boris Johnson har udtalt, at en midlertidig universel grundindkomst var en af de adskillige foranstaltninger, der blev overvejet for at hjælpe arbejdstagere, der blev efterladt i alvorlige økonomiske situationer ved coronavirus-krisen. (BORIS JOHNSON CONSIDERS GIVING FREE CASH TO ALL)

THE INDEPENDENT

CORONAVIRUS EFTERLADER BRITISKE BARER OG RESTAURANTER I LIMBO

Op til en mio. mennesker, som arbejder på pubs, barer, restauranter og hoteller til dagligt, kan risikere at miste deres job efter den britiske premierminister, Boris Johnson, frabedte alle at gå med henblik på at stoppe spredningen af coronavirusset. (CORONAVIRUS: 1 MILLION JOBS AT RISK AS GOVERNMENT LEAVES PUBS, BARS AND RESTAURANTS 'IN LIMBO' OVER PANDEMIC).

AMAZON: VI HAR BRUG FOR FLERE MEDARBEJDERE

Verdens største online-virksomhed, Amazon, har fået travlt efter coronavirussets udbrud, da flere og flere undgår fysiske butikker og i stedet handler online. Virksomheden har meddelt, at de vil hyre 100.000 nye ansatte, og at de er villige til at tilbyde flere penge for at sikre nok nye medarbejdere. (CORONAVIRUS: AMAZON TO HIRE 100,000 STAFF AS PANDEMIC CAUSES SURGE IN ONLINE SHOPPING DEMAND).

DAGENS NÆRINGSLIV (WWW.DN.NO)

NORGE: HISTORISK KRONE-KOLLAPS SKABER PANIK

Den norske krone lider under omstændighederne og er gået fra svag til endnu svagere, siger Nils Kristian Knutsen, som er chefstrateg i Handelsbanken Capital Markets. En euro koster næsten 13 norske kroner, og ifølge ham er det ingen betydelig og klar sammenhæng. (HISTORISK KRONEKOLLAPS - PANIKK I VALUTAMARKEDET)

/ritzau/FINANS

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder