Torsdagens obligationer: Små rentebevægelser på nøgletalsfattig dag

Udgivet den 17-05-2018  |  kl. 17:14  |  

Torsdag var relativ nøgletalsfattig, om end med tal fra USA for blandt andet den ugentlige opgørelse tal for nytilmeldte ledige, og det danske obligationsmarked rørte marginalt på sig i forhold til udgangspunktet fra onsdag.

Små bevægelser prægede dagen, hvor renten på den tiårige danske statsobligation både tog sig nogle hop op og ned for til sidst at ende 1 basispoint højere end lukkeniveauet onsdag. Renten sluttede dagen i 0,64 pct., efter at renten var nede i 0,61 pct. ved middagstid.

Torsdag eftermiddag kunne handlerne skele til antallet af nytilmeldte ledige i sidste uge. Tallet overraskede negativt, da køen voksede med 11.000 personer til 220.000. Der var ifølge Bloomberg News ventet 215.000 nye ledige.

Der kom ligeledes tal for erhvervstillidsindekset fra Philadelphia, som omvendt overraskede positivt. Indekset viste i maj en stigning til 34,4. Måneden før lå indekset i 23,3, og økonomerne ventede et fald i indekset til 21,0. Hvis Philadelphia-indekset er over 0, antyder det, at flertallet af virksomheder i regionen har en positiv forventning til fremtiden.

De ledende indikatorer i USA steg med 0,4 pct. i april, hvilket var akkurat som økonomerne ventede ifølge Bloomberg News.

Måneden før steg de ledende indikatorer også med 0,4 pct., hvilket var en revidering fra en tidligere meddelt stigning på 0,3 pct.

/ritzau/FINANS

Jacob Zacher Poulsen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
-4,40%
 
12/10/18

 
-3,37%
 
12/10/18

 
-7,85%
 
12/10/18

 
-6,93%
 
10:32:01

 
-0,45%
 
10:32:01

 
-21,95%
 
10:32:01

 
-1,24%
 
10:32:01

 
-0,35%
 
10:32:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder