Trading update for 3. kvartal 2017/18

Udgivet den 09-01-2018  |  kl. 08:21  |  

Allerød den 9. januar 2018, 2018-01-09 09:21 CET (GLOBE NEWSWIRE) -- Julehandel blev som forudset - uændrede forventningerne til helåret 2017/18

Omsætningen i 3. kvartal 2017/18 (perioden fra 1. oktober 2017 til 31. december 2017) udgjorde DKK 1.063 mio. og var således på niveau med 3. kvartal 2016/17, hvor omsætningen var DKK 1.064 mio.

Den gennemsnitlige transaktionsstørrelse steg 7% til DKK 175 i 3. kvartal 2017/18, og kompenserede således for faldet i antal af transaktioner på 5%. Der blev i kvartalet gennemført 6,0 mio. transaktioner. 

Det underliggende salg (like for like), det vil sige salget fra de butikker, som blev drevet af koncernen i såvel 3. kvartal 2017/18 som i 3. kvartal 2016/17, faldt 0,8% i kvartalet. For de første 9 måneder af 2017/18 faldt det underliggende salg 1% i forhold til samme periode i 2016/17.

Administrerende direktør Gregers Wedell-Wedellsborg udtaler: "Salget i tredje kvartal er overordnet set gået som forventet. Billedet er imidlertid todelt. Matas klarer sig pænt med vækst i salget på Black Friday og i de vigtige uger op til jul - og matas.dk voksede med 40%. Denne udvikling kan dog ikke kompensere for tendensen i hverdagene, hvor Matas oplever en lavere kundestrøm og øget konkurrence. Samlet set bekræfter kvartalet vores tidligere vurdering og understreger, at Matas står i en ny virkelighed, hvor der er behov for fornyelse og forandring".

Forventningerne til helåret fastholdes med et fald i den underliggende (like for like) omsætning på mellem 0 og 2% efter hensyntagen til negativ kalendereffekt. EBITA, inklusive engangsomkostninger i forbindelse med skifte af den administrerende direktør i Matas A/S, forventes fortsat at blive realiseret på et niveau mellem DKK 440 mio. og DKK 470 mio.

Delårsrapporten for de første 9 måneder af 2017/18 offentliggøres den 6. februar 2018.

Matas A/S

 

Kontaktpersoner

Anders T. Skole-Sørensen                                                                  

Finansdirektør, tlf. 48 16 55 55                                                          

 

Elisabeth Toftmann Klintholm                                                            

Head of Investor Relations & Strategy, tlf. 48 16 55 48

 

Vedhæftede filer:

Matas #12 Trading Update for Q3 2017-18 DK.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder