Trends: Dansk regnskabssæson i sigte

Udgivet den 28-07-2013  |  kl. 07:57  |  

Den danske regnskabssæson nærmer sig, mens den andre steder i verden har toppet. En af grundene til, at det er gået godt i USA er lave forventninger kombineret med forbedret udvikling hos de amerikanske forbrugere. I Europa er der fortsat stille, hvilket har presset en række af de svenske selskaber, når man ser på udviklingen i deres regnskaber. Endvidere er eksponering mod blandt andet Fjernøsten og Sydamerika, hvor væksten er, ikke er stor nok.

B&O´s konkurrent Loewe har økonomiske problemer og overvejer at outsource produktion til Kina. Loewe har netop søgt om beskyttelse fra sine kreditorer under tysk lov. Spørgsmålet er, om det kan hjælpe B&O, hvis selskabet fortsætter sin produktion i vesten. De kinesiske forbrugere kan godt lide ting fra Europa, se bare på biler og tøjproducenterne. Endvidere er B&O i top 5 på kundetillid i Centraleuropa.Teknisk bevæger aktien sig vandret i niveauet 49-53, og markedet er afventende efter nedjustering i foråret. Anbefaler, at man afventer udviklingen.

Lundbeck har modtaget forbud mod at sælge Deanxit i Indien. Lundbeck forsøger at få omstødt forbuddet. Det påvirkede dog ikke aktien, der fortsatte den stigende tendens, som aktien har været inde i i den seneste måned, hvor den er gået fra 100 til 116. Momentum på både uge- og månedsniveauet stiger og bryder aktien igennem modstandsniveauet 116, er der lagt op til en test af 125-128. Der er "gap" i niveauet 115-117,8. Der er derfor en interessant mulighed for den spekulative investor.

FLSmidth er hårdt presset af kedelige regnskaber fra branchen. Torsdag var det finske Metso, der var ude og nedjustere forventningerne til årets resultat, hvilket fik FLSmidth-aktien til at falde med over 3 pct. Aktien har etableret en stigende tendens den seneste måned, men en lukning under 275 vil ødelægge den positive tendens i aktien.

Der har været meget store stigninger i de danske Mid Cap-selskaber siden årsskiftet. Blandt de mest stigende er Genmab med 114,5 pct., Auriga med 93,6 pct. og SAS med 53,8.

Der er fortsat fuld fart på ØK, der i denne uge har ramt 90 og som er kommet fra kurs 80 fra begyndelsen af juli. Men på årsbasis er aktien faldet med 8,6 pct. Hold øje med ØK.

Den kommende uge er der regnskab fra DSV om tirsdagen og Danske Bank kommer torsdag, og dermed er der for alvor kommet gang i de danske regnskaber. Danske Bank var en tur i 98 i slutningen af juni, men har rettet sig og handles nu i niveauet 104-106. Der er fortsat et "gap" i niveauet 106,2-110,7 fra juni i år, der ikke er lukket. Der er divergens mellem RSI og Momentum på ugebasis, hvilket indikerer, at man bør afvente regnskabet i næste uge.

Teknisk har C20 har været oppe og teste niveauet 550, men er blevet afvist og har fundet støtte i 540. Bryder indekset igennem modstandsniveauet 560, kommer det op i nye højder. Nærmeste støtteniveau efter 540 er 505.

De glidende gennemsnit på ugebasis 8 og 24 er tæt på at etablere et "Golden Cross". Holder niveauet eller stiger det, er der et "Golden Cross" i næste uge. MACD og Momentum stiger begge på ugebasis. RSI har etableret en bundformation, hvilket bekræfter den positive tendens i indekset.

Signalmodellen Parabolic er gået i køb på ugebasis, mens Bollingerkanalen endnu er i salg.

På månedsniveauet har Momentum etableret en bundformation og stiger. Stigningen i Momentun betyder, at det glidende gennemsnit i modellen er blevet brudt nedefra, hvilket bekræfter den positive optrend i markedet.

Bestil Trends her

Udgivet af: lp@netposten.dk

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Kinesisk medvind trak Moncler op og Stoxx 600 i rekord
17:03 Fredagens aktier: Lunkne forventninger til Novo trak C25 i rødt
17:01 Fredagens obligationer: Nyt om inflationen i Europa og USA sendte renten ned
16:53 Trump lover at samarbejde med Ukraine og Rusland om at slutte krig
16:15 Bavarian får sænket kursmålet til 260 kr. fra 300 kr. hos Nykredit
16:03 USA: Michigan-indekset steg mere end ventet i september
15:41 USA/åbning: S&P 500 tilbage på rekordsporet efter afdæmpede prisstigninger
15:35 Svigt hos skattevæsenet får rolle i straffesag om udbytteskat
15:26 USA/BI: Nye inflationstal retfærdiggør Federal Reserves store rentenedsættelse
14:27 Lundbeck vil forstå kronisk nervesygdom bedre med nyt studie
14:25 USA/tendens: Beskedne fald i sigte efter ugens tredje rekord
13:27 Skako-kontrakt endelig bekræftet af marokanske OCP
13:25 Europa/aktier: Moncler anfører Stoxx 600 på rekordkurs
12:58 Novo sendt til bunds af JPMorgan: Analytikere ser risiko for Wegovy-skuffelse
12:21 KORR: LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:16 LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:05 Obligationer/middag: Pænt inflationsdyk i Europa tynger renten inden nyt fra USA
11:52 Aktier/middag: Kinesisk medvind til Carlsberg trumfes af tungt fald i Novo
11:15 Lave inflationstal fra Frankrig og Spanien øger væddemål på rentenedsættelse i oktober
11:11 Alm. Brand udpeges som muligt opkøbsmål for Gjensidige af Danske Bank