Trifork opjusterer forventningerne - NY

Udgivet den 22-09-2021  |  kl. 07:10  |  
Arkiv: Foto

Trifork opjusterer forventningerne til såvel omsætning som driftsresultat.

Forventningerne til driftsresultatet, EBIT, er løftet til 13,0-15,5 mio. euro fra 12,8-14,8 mio. euro. Målt på midtpunktet af intervallerne svarer det til en opjustering på 450.000 euro, eller godt 3,3 mio. kr.

- Den opjusterede prognose for 2021 er drevet af blandt andet en fortsat stærk driftsmæssig udvikling i Trifork og større indblik i, hvor omsætningen lander resten af året, skriver Trifork.

Omsætningen ventes nu at lande i intervallet 150-155 mio. euro mod tidligere 145-150 mio. euro.

Endelig opjusteres forventningerne til driftsresultatet før af- og nedskrivninger, EBITDA, til 27,5-30 mio. euro fra tidligere 26,0-28,5 mio. euro.

De opjusterede forventninger er ifølge Trifork påvirket af øget indblik i de negative virkninger af en eventuel udskillelse af datterselskabet Dawn Health.

Meldingen kommer, efter at Trifork i sit seneste regnskab meddelte, at det evaluerer muligheden for at bringe en ny strategisk investor ind i Dawn Health.

En eventuel positiv engangseffekt på EBITDA-resultatet er ikke indregnet i prognosen, oplyser Trifork.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Profit warning❯  Shares❯ 

Relaterede nyheder