Trump bekræfter 50 mia. dollar told over for Kina

Udgivet den 15-06-2018  |  kl. 15:01  |  

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har fredag bekræftet, at USA vil sætte told på en lang række kinesiske varer, skriver flere medier herunder Bloomberg News.

Ifølge medierne sættes toldsatsen til 25 pct. over for en liste af kinesiske varer. Samlet skal det have en værdi af omkring 50 mia. dollar.

De første toldtakster kommer til at have en værdi af 34 mia. dollar og vil træde i kraft fra 6. juli. De resterende 16 mia. dollar er fortsat under revidering.

Kina, der er verdens næststørste økonomi efter USA, har efter udmeldingen fra Donald Trump varslet et modsvar i form af told i samme niveau.

Sidste år importerede USA varer fra Kina for 505 mia. dollar og eksporterede samtidig for omkring 130 mia. dollar, hvilket gav landet et handelsunderskud på 375 mia. dollar, viser tal fra den amerikanske regering.

Ender Kina med at sætte told på nogle af USA's varer som et modsvar, så er amerikanerne ifølge Donald Trump klar til at sætte told på endnu flere kinesiske varer.

Tolden mod Kina kommer efter et længere forløb, hvor den amerikanske præsident har anklaget Kina, Canada, Mexico og EU for at udnytte USA i deres interne handelsforhold, og derfor mener Donald Trump, at det kun er retfærdigt at sætte en told på import af varer fra disse handelspartnere.

- Denne told er vigtig for at undgå en fortsat skævvridning i handlen af amerikansk teknologi og intellektuel ejendom til Kina, og den vil beskytte amerikanske job.

- Hertil vil tolden være et første skridt mod at bringe balance i handelsforholdene mellem USA og Kina, udtaler Donald Trump ifølge Bloomberg News.

/ritzau/FINANS

Dan Petersen

Seneste nyheder

12:29 Ringkjøbing LB's kundebase og udlånsoverskud afbøder rentemodvind, mener Danske
12:19 Obligationer/middag: Renten holder niveauet frem mod vigtige nøgletal fredag
11:54 Aktier/middag: Påfaldende dyk for Novo opvejes kun delvist af plus til "de grønne"
11:29 Svitzer fastholder forventningerne efter god start på året - afviser konservativ prognose
10:16 Aquaporin rejser 172 mio. kr. i ny kapital
10:09 Astrazeneca stiger efter høj efterspørgsel på kræftmidler i første kvartal
10:04 Nordfyns Banks basisindtjening faldt i første kvartal efter stigning i omkostningerne
09:58 Stærke markeder har presset indtjeningen i Norden: Vi har været for forsigtige siger direktør
09:49 ATP-investeringer kastede 4,5 milliarder af sig i første kvartal
09:32 Fødevaregiganten Nestlé når laveste niveau siden coronakrisen efter skuffende salg
09:30 Fødevaregiganten Nestlé når laveste niveua siden coronakrisen efter skuffende salg
09:20 Aktier/åbning: Som ventet rød åbning - Novo i bund efter komitékritik
09:02 Modvind til tørlast sænker Nordens bundlinje men penge til aktionærerne
08:50 Obligationer/åbning: Som ventet uændret åbning i årets højeste niveau
08:31 Svitzer fastholder forventningerne efter god start på året
08:24 Aktier/tendens: Udsigt til rød åbning - konkurrentnyt til flere selskaber
08:16 FLSmidths finske konkurrent Metso leverer bedre end ventet ordreindgang
07:43 Råvarer: Oliepriserne uændrede mens økonomsik modvind opvejer geopolitiske spændinger
07:38 Chipproducenten STMicro skuffer og nedjusterer efter svag efterspørgsel fra bilsektoren
07:26 Gjensidige Forsikring hårdt ramt af dårligt vejr i første kvartal