Trump er misundelig på handlekraftig ECB: Fed sidder og sidder og ...

Udgivet den 12-09-2019  |  kl. 14:32  |  

Den amerikanske præsident Donald Trump er ærgerlig over, at Den Europæiske Centralbank, ECB, handler, mens han mener, at den amerikanske ditto, Federal Reserve, Fed, sidder på hænderne.

Det skriver han i et tweet torsdag, efter at ECB tidligere valgte at sætte indlånsrenten ned med 10 basispoint til minus 0,5 pct.

- Den Europæiske Centralbank handler hurtigt. Skærer renten med 10 basispoint, tweeter han og fortsætter:

- De prøver, og det lykkes for dem, at svække euroen mod den MEGET stærke dollar og derved skade USA's eksport, skriver han.

Trump mener, at man i Fed "sidder og sidder og sidder."

- De bliver betalt for at låne penge, mens vi betaler renter!, beklager præsidenten.

Dermed er der varmet op til det kommende rentemøde i Federal Reserve, der holder møde om renten den 18. september.

/ritzau/FINANS

Charlotte Mackeprang

Tags:  macro❯  Eurozonen❯  USA❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
13/09/19

 
9,77%
 
13/09/19

 
7,36%
 
13/09/19

 
4,49%
 
13/09/19

 
4,15%
 
13/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder