Trump: Gør fremskridt med Kina-aftale - hvis jeg vil lave den

Udgivet den 03-12-2019  |  kl. 11:25  |  

Den amerikanske præsident, Donald Trump, fortæller til journalister i London tirsdag, at der gøres fremskridt med hensyn til en aftale med Kina, hvis han vil lave den. Det skriver Bloomberg News.

Han siger dog også, at det på nogle måder er bedre at vente til efter præsidentvalget næste år med at indgå en aftale, men han fremhæver også, at Kina vil lave en aftale nu. Endelig pointerer han, at han ikke har nogen deadline for en aftale.

Trump siger også, at journalisterne snart vil finde ud af, om der bliver lavet en aftale med Kina, og at vi kommer til at se, hvad der sker.

Meldingen om en mulig udskydelse af aftalen til efter præsidentvalget sender de amerikanske aktieindeksfutures ned.

S&P 500-futuren falder til 3107,50 fra 3120 før meldingerne fra Trump. Det tyske Dax-indeks bliver også sendt ned med omkring 0,5 pct. til niveau 13.013 fra 13.080 før meldingen.

/ritzau/FINANS

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Kina❯  USA❯ 

Relaterede nyheder