Trump rasler igen med handelssablen

Udgivet den 28-11-2018  |  kl. 06:35  |  
20181128063132334_org.jpg0Donald Trump rasler igen med handelssablen.3

20181128063132334_org.jpg0Donald Trump rasler igen med handelssablen.3

Den amerikanske præsident, Donald Trump, rasler igen med sablen i handelskrigen med Kina. Det gør han i et interview med avisen The Wall Street Journal, og det følger i kølvandet af rumlerier omkring samme spørgsmål over for EU på præsidentens Twitter-profil mandag.

Præsidenten ser det som "højst usandsynligt", at han vil udskyde en plan om at løfte den nyligt indførte told på varer for 200 mia. dollar fra Kina til 25 pct. fra de nuværende 10 pct. den 1. januar. Samtidig slår han fast, at han er parat til ny told på yderligere varer.

- Hvis vi ikke indgår en aftale, så vil jeg pålægge de resterende 267 mia. dollar med told på enten 10 eller 25 pct., siger præsidenten til avisen.

Meldingen fra chefen i Det Hvide Hus tager luften ud af ballonen hos dem, der havde håbet på forsoning mellem USA og Kina senere i denne uge, når Trump mødes med sin kinesiske modpart Xi Jinping i forbindelse G20-mødet i Buenos Aires. Forud for det møde har der på minister- og embedsmandsniveau været dialog og tilnærmelser mellem de to parter.

Trump udtalte mandag dog til journalister, at en aftale kan ske, men præsidentens krav er høje.

- Den eneste aftale vil være, at Kina skal åbne landet op for konkurrence fra USA, sagde Donald Trump

USA ønsker også, at Kina ændrer sin politik om, at eksportvirksomheder skal dele deres tekniske knowhow med de kinesiske myndigheder. USA har i den forbindelse beskyldt Kina for industrispionage, og administrationen overvejer at indføre regler, som vil forbyde amerikanske virksomheder at eksportere visse former for teknologier til Kina.

Mandag var Donald Trump også ude efter europæerne på Twitter.

- Europa skal betale sin retfærdige andel for militærbeskyttelse. EU har, gennem mange år, udnyttet os på handel, og så lever de ikke op til deres militære engagement gennem Nato. Ting må hurtigt forandre sig.

/ritzau/FINANS

Dan Petersen

Tags:  macro❯  Eurozonen❯  Kina❯  USA❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
7,58%
 
01:38:02

 
5,55%
 
21/02/19

 
3,27%
 
21/02/19

 
2,55%
 
21/02/19

 
1,70%
 
21/02/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder